Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nikolaj Koppel – foredrag

15. november 18:00

Nikolaj Koppel afholder sit populære foredrag ”Der findes kun 2 slags musik’’, når han den fredag d. 15. november gæster Buerup Forsamlingshus.

Musikken har Nikolaj Koppel fået ind med modermælken. Han havde sin første klavertime som 3-årig og har siden bevæget sig i alle afkroge af musik- og underholdningsindustrien: som klaverstjerne, som musikchef, som kanalchef og både foran og bagved TV-skærmen som formidler af musik i mange genrer. Nikolaj Koppel har indspillet Brahms klaverkoncert med DR-symfoniorkestret og lavet remixes med Emil Stabil. Han har udgivet musik i hele verden, fået topanmeldelser i BBC – og han har prøvet at gå i stå foran publikum midt i en Beethoven sonate.

Kom og hør hans underholdende betragtninger, udfald og anekdoter fra et unikt musikerliv. Vi kommer forbi både Bach, Wagner, Elvis, Prince og Christopher, mens Koppel trækker overraskende tråde på tværs af musikalske genrer.

Buerup Forsamlingshus ligger i nærheden af Høng, og har adressen Buerupvej 24, 4450 Jyderup. Aftenen begynder kl. 18.00 med fællesspisning, hvorefter Nikolaj går på scenen kl. 19.30. Ønsker man at deltage er prisen 240 kr. inkl. foredrag og spisning.

Billetter købes via www.kalundborglif.dk eller www.buerupbeboerforening.dk

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
15. november
Tidspunkt:
18:00

Sted

Buerup Forsamlingshus
Buerupvej 24
Jyderup,
+ Google Maps
Del på sociale medier