Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

DM i paragolf

september 15 - september 16

Den kommende weekends DM for golfspillere med nedsat funktion afvikles på Dragsholm GC’s baner i det nordvestlige hjørne af Sjælland. 47 spillere fra 22 klubber skal kæmpe om DM-titlen.

Foto: Parasport Danmark

Årets turnering bliver speciel, da der med garanti skal kåres en ny danmarksmester i A-rækken. Stefan Mørkholt, som har siddet solidt på mesterskabet de seneste år, er nemlig ramt af sygdom og stiller ikke op. I hans sted er Mads Hjelm Nielsen fra Aalborg GK og det unge stjerneskud Rasmus Løt fra Kalø GK blandt de bedste bud på en vinder.

DM afvikles over to runder – i alt 36 huller med start lørdag kl. 12 og søndag kl. 8.30 og med forventet afslutning og præmieoverrækkelse ca. kl. 14.30. Der er tilmeldt 47 spillere fra 22 klubber. De 33 kæmper om det officielle DM, og de er fordelt på 3 rækker: A-rækken for elitespillere med max. hcp. 11,4 (slagspil uden handicap), B-rækken for spillere med hcp. 11,5-34,9 (stableford) og Special Olympics-rækken for spillere med udviklingshandicap, autisme, ADHD o.l. diagnoser.

Udover det officielle mesterskab afvikles der også en “ReHab”-turnering på par-3 bane og puttingbane. Denne match er forbeholdt spillere, som ikke er godkendt til spil på stor bane samt nybegyndere. De fleste har omfattende fysisk funktionsnedsættelse på grund af senhjerneskade, og de kommer fra Roskilde GK, men der er også plads til Special Olympics-spillere på nybegynderniveau.

Lars Storr og Jesper Hviid fra DGU udgør sammen med Parasport Danmarks golfudvalg og det lokale matchudvalg turneringsledelsen. Desuden stiller Dragsholm GC med 15 frivillige, som skal agere hjælpere, fore-caddies mm.

Detaljer

Start:
september 15
Slut:
september 16

Sted

Dragsholm Golf Club
Golfsvinget 1
Fårevejle Kirkeby, 4540 Danmark
+ Google Map
Telefon:
59 65 11 10
Hjemmeside:
http://www.dragsholmgolfclub.dk/