Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bark på biblioteket

juni 1 - juni 30

I hele juni måned kan man se flotte akvareller og ordkunst på birkebark og knogler på biblioteket i Kalundborg. Karin Olander er en alsidig kunstner og fornemmelsen for rummet og den sanselige oplevelse i det fylder meget i hendes udstillinger.

Foto: Karin Olander

Vinteren og nattens stilhed
Karin Olander er en produktiv kunstner, der samler sin inspiration i naturen. Gennem årene har hun arbejdet med billeder, malet akvareller, tegnet og blandet det malede med fysiske objekter. Hun er eurytmist og har arbejdet i mange år med performance, men nu er det først og fremmest installationskunsten hun udtrykker sig gennem. I juni udstiller hun akvareller på biblioteket i Kalundborg. Akvarellerne er malet om vinteren i den dybeste nat, efter flere dage i stilhed og afsondrethed fra verden. Akvareller, der fungerer som spor ind i tiden, der kommer. De er malet med de våde farver over nogle dage og til sidste lægges tyndere streger ind i billedet, så der opstår flere lag.

Digte og citater på bark
Ved siden af akvarellernes farver hænger ordkunst skrevet på birkebark og knogler. Både som fotos af barkstykker med tekst og som rumlige installationer af bark og knogler, der svæver i tynde kobbertråde. Teksterne er digte og citater af forfattere og filosoffer.
Både akvarellerne og installationerne er sanselige og flygtige og kan opleves i forbifarten – men stopper man op et øjeblik og fordyber sig i detaljerne, åbnes der for noget andet.

Mødet med naturen
Karin Olander er uddannet kunstnerisk i København og Schweitz. Hun bor på egnen ved Arnakkebugten ved Saltbæk Vig Her har hun sine materialer lige ved hånden. Arnakkebugten er et fredeligt sted på kanten af et fredet område, hvor naturen får lov at være natur.

Her finder hun bark, ben og fjer og lader sig inspirere af mødet mellem naturen, det indre liv og egne refleksioner over verdens gang og udvikling.

Detaljer

Start:
juni 1
Slut:
juni 30

Sted

Kalundborg Bibliotek
Klostertorvet 2
Kalundborg, 4400
+ Google Map