Foto: Hanne Buchberg

De flyver rundt i luften som små, søde fugle,
man ser dem alle vegne, de er brune og gule.
De samler sig i flokke, hvor de kan finde læ
og gemmer sig i toppen på naturens palæ.

De følger mig trofast, når jeg går mig en tur,
det er som om de venter og ligger på lur.
Jeg samler op et blad og glatter det ud    
og sætter det i huen, det er træets stjerneskud.  

Hans Jørgen Buchberg