Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2021/02/05 til 2021/02/17.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand i landejendom – Ågårdsvej, Bakkendrup, Gørlev Sj.- Kalundborg

Kl. 05.25 kom et alarmopkald om brand i en længe på en firlænget gård på Ågårdsvej i Bakkendrup i Gørlev ved Kalundborg. Branden blev opdaget af en forbipasserende bilist, en 25-årig lokal mand, som på vej på arbejde så røg komme op fra bygningens tag. Han bemærkede også, at der var orange lys ved et vindue i gavlen på bygningen og slog alarm. Den 25-årig fik advaret beboerne, og alle personer kom ud uden at nogen kom til skade. Politi og brandvæsen kørte til stedet, og brandslukningen blev iværksat. Branden var opstået i et værksted i det nordøstlige hjørne af bygningen. Brandvæsnet fik slukket ilden før den spredte sig til øvrige bygninger. Politiet optog rapport i sagen og brandefterforskere skal senere undersøge stedet nærmere, da det ikke var muligt at fastslå brandårsagen.

Færdselsuheld – Gørlev Landevej, Høng – Kalundborg

Kl. 14.30 rykkede redningspersonale, lægehelikopteren og politiet ud til et færdselsuheld, hvor to biler nærmest var stødt frontalt sammen og røget i grøften efterfølgende. På uheldsstedet traf politiet en tilskadekommen, 55-årig kvinde fra Gørlev Sj., der som passager i som sammen med de to tre andre personer blev bragt til skadestuerne i hhv. Slagelse og Holbæk. Vejen var blevet spærret i begge retninger, så lægehelikopteren kunne lande på stedet. Politiet fik klarlagt, at en 33-årig kvinde fra Herlev kørte i en personbil mod syd og med den 55-årige som passager. Under kørslen kørte hun gennem noget fygesne, hvorved hun mistede kontrollen over bilen, som derved kom over i den modsatte kørebanehalvdel. Her stødte hun sammen med en modkørende varebil ført af en 44-årig mand fra Nyborg, så begge køretøjer røg i grøften efterfølgende. De to førere og endnu en passager – en 53-årig kvinde fra Høng – i den 33-åriges bil slap fra uheldet med diverse knubs. Den 55-årige passager fik konstateret brud på benene efter uheldet, som politiet optog rapport om.

Knallertfører død – Gyden, Høng -Kalundborg

Kl. 16.27 fik en 68-årig mand fra Høng et ildebefinde, mens han kørte på en tre-hjulet knallert ad Gyden i Høng. Manden kørte ind i en hæk, hvor han blev væltet af sin knallert. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor der blev yder førstehjælp til manden, men hans liv stod ikke til at redde. Han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset. Politiet optog rapport i sagen, og der blev rutinemæssigt udtaget en blodprøve, der skal klarlægge, om han var påvirket under kørslen. Den 68-åriges død undersøges nu nærmere, for at afklare dødsårsagen. Politiet fandt intet mistænkeligt ved uheldet.

Narko og spirituskørsel – Kalundborg

kl. 14.36 på Kirkevangen i Gørlev Sj – Kalundborg blev en 52-årig mand standset og sigtet for spirituskørsel, da hans promille var over det tilladte. Han blev anholdt for at få udtaget et blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Kl. 00.58 på Asser Rigsvej i Kalundborg standsede en patrulje en bilist, som var påvirket af hash. Føreren af bilen, en 21-årig mand fra Kalundborg, blev anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Bil endte på taget – Slagelsevej, Kalundborg

Kl. 05.29 onsdag morgen skete et solouheld på Slagelsevej ud for nr. 252, da en bil med fire unge mennesker i endte på taget. Føreren, en 19-årig mand fra Gørlev, mistede herredømmet over bilen, da de kørte igennem en stor vandpyt, så bilen aquaplanede. Bilen endte i grøften, hvor den trillede om på taget. De fire unge i alderen 16-19 år var alle rystede, men ved bevidsthed, da to ambulancer kom frem. En blev kørt på skadestuen til tjek, men alle var sluppet fra uheldet med forskrækkelsen og mindre knubs. Politiet registrerede uheldet.

Færden på usikker is – Holbæk, Kalundborg, Roskilde og Køge

Kl. 11.59 – Kimmerslev sø, Borup -Køge. To personer går på søen og slår hul på isen med jernrør. Patruljen traf ingen personer på isen.

kl. 13.08 – Munkholmvej – Østre Anlæg, Holbæk. Fem unge mennesker på isen, hvor der er opsat skiltning om færden på isen forbudt. De forlod isen før politiet ankom.

kl. 16.21 – Strandstien – Houget Havn i Kalundborg. Bekymret borger kontakter politiet, da hun har set flere personer på isen på havnen. To er gået langt ud. Politiet kørte til stedet, hvor de traf en familie, som var ved at tage skøjter på. Betjentene frarådede familien skøjteturen og vejledte dem om, hvordan man som borger kan undersøge om isen er sikker.

Kl. 17.00 Oddestensvej, Jyllinge – Roskilde. Flere personer på isen, hvor anmelderen viste, at der var strøm og våger. Patruljen fik ikke kontakt til nogen personer på isen.

kl. 19.19 – Bådehavnen i Køge. Flere personer set gående på isen og en patrulje i nærheden lagde vejen forbi. Betjentene tog kontakt til to mænd fra Køge på 17 og 18 år. De blev vejledt om, at det ikke er sikkert at færdes på isen før den er tyk nok.

Politiet fraråder borgerne at gå ud på isen på søer, havne og fjorde. Isen er ikke tyk nok og kan risikere at revne. Det er borgernes eget ansvar at søge information om, hvornår isen er tyk nok. Ikke alle kommuner opsætter skilitning, så søg information på din kommunes hjemmeside – flere steder under “Skøjtebaner”.

Sigtet for at køre i gågaden – Kordilgade/Møllestræde, Kalundborg

Kl. 18.05 var to lokalbetjente i Kalundborg midtby på patrulje, da de observerede en bil køre i gågaden. Bilisten blev standset på Møllestræde, hvor den 19-årig mand fra Kalundborg blev sigtet for at overtræde færdselslovens regler om anvisninger for færdslen, da der er skiltet med kørsel forbudt i gågaden i begge retninger
Kl. 18.15 blev endnu en bilist truffet i bil kørende ad gågaden. Den 23-årige lokale mand blev ligeledes sigtet for ikke at overholde skiltningen om kørsel forbudt med motorkøretøjer i gågaden.

Begge sager blev oprettet på politiets bøde-app, så bilisterne kan forvente at bøden på 1500 kr. ligger i deres E-boks allerede i dag.

Indbrud i perioden

Egens Kvarter, Høng
Glentevej, Glentehaven, Høng
Bastrupvej, Kalundborg
Stejlhøj, Kalundborg

Foto: Anne Witte