Da en af deres nuværende procespædagoger har fået andet job søger Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse pr. 1. april 2021 en procespædagog 37 timer ugentlig, til arbejdet med udvikling af læringsmiljøer og pædagogisk praksis i et ledelsesunderstøttende perspektiv i deres dagtilbud.

Fagcenter for Børn, Læring og Uddannelse har fokus på at udvikle og understøtte dagtilbuds- og skoleområdet og medvirker desuden til udvikling af tværgående indsatser på det samlede 0-18 års område. Som procespædagog vil du blive en del af et team på 4 procespædagoger.

En procespædagogisk indsats bidrager til, at kvalificere og udvikle kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene, så det pædagogiske læringsmiljø på bedst muligt vis understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Indsatsen tilrettelægges i et samarbejde mellem ledelsen af det enkelte dagtilbud og en procespædagog. En procespædagogisk indsats tager først og fremmest udgangspunkt i det konkrete dagtilbuds styrkede læreplan og pædagogiske praksis, samt ledelsens og personalegruppens ønske om, at skabe udvikling indenfor et eller flere områder.

Procespædagoger bidrager med at:

Udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis.
Skabe forstyrrelser ved at se praksis med nye øjne.
Stille refleksive spørgsmål til den pædagogiske praksis.
Skal i samarbejde med ledelsen fungere som procesleder og igangsætte analyse- og refleksionsprocesser i personalegruppen.
Understøtte ledelsen med sparring og vejledning om udvikling af praksis.
Skabe overensstemmelse mellem indsatser og Dagtilbudsloven herunder den styrkede pædagogiske læreplan.
Afprøve nye idéer i samarbejde med ledelsen og personalet.
Præsentere og inddrage ny forskningsinformeret viden i arbejdet.
Give vejledning og være sparringspartner i personalegruppen i forhold til konkrete udfordringer.
Udarbejde skriftlig dokumentation, herunder ”Mål- og indsatsplan” samt evaluering.

De kan tilbyde:

Et spændende job med personlige udfordringer.
Opgaver i flere dagtilbud sideløbende.
Samarbejde med de øvrige procespædagoger.
En anerkendende, udviklende og respektfuld omgangstone.

I forbindelse med stillingen, er der en række opgaver, som du skal bidrage til at udvikle. De forventer derfor;

At du er en uddannet og fagligt stærk pædagog.
At du har stor viden om inkluderende børnefællesskaber.
At du har et højt refleksionsniveau.
At du kan arbejde med anerkendende relationer.
At du er empatisk, tydelig, omsorgsfuld og imødekommende.
At du er nærværende og i besiddelse af humor.
At du har blik for styrken i helhedstænkning og tværfagligt samarbejde.
At du kan formulere dig skriftligt.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 8. februar 2021)

Foto: ABW