Corona raser fortsat, nu med muteret og fornyet kraft, og de biblioteksansatte er atter sendt tilbage til hjemmekontorene. Men de har masser af digitale tilbud til brugerne, så man ikke går tør for læsestof eller andre kulturelle input.

Biblioteket opruster den digitale formidling via Biblioteksklubben.

Biblioteksklubben opruster digital formidling via Biblioteksklubben. Biblioteksklubben har tre nyhedsbreve, hvor man kan holde sig orienteret om Kalundborg Bibliotekers tilbud.
Under corona-nedlukningen vil Biblioteksklubbens nyhedsbreve udsendes med større hyppighed.

Er du til litteratur, så meld dig ind i Biblioteksklubbens Litteraturklub. Fokus er læseinspiration, og guides til hvordan du kan få fat i bøgerne via bibliotekets gratis online tjenester fx eReolen. Den gode litteratur kommer til sin ret som sjældent før og de vil gøre deres ypperste, for at du aldrig kommer til at mangle anbefalinger og adgang til læsestof.

Vil du have generel information om, hvad nedlukningen betyder for dig som biblioteksbruger, – men stadig ønsker kulturelle input, så meld dig ind i Biblioteksklubben for voksne. Via dette nyhedsbrev vil de løbende fortælle dig om alle deres digitale services. Så snart de må lave arrangementer igen, er det via dette nyhedsbrev, du vil få tilbud om foredrag og busture.

For børn og forældre, kan de tilbyde nyhedsbrevet Biblioteksklubben for børn og børnefamilier. Få her inspiration til læsning og aktiviteter til børn, som de håber, kan give gode oplevelser under nedlukningen og hjemsendelsen fra skolen. De vil have særligt fokus på læsning, og snart skydes den landsdækkende læsekonkurrence i gang for børn, kaldet Vinterbogen.

Sådan tilmelder du dig Biblioteksklubben:

Læs mere og tilmeld dig via www.kalundborgbib.dk/klub, hvor du kan tilmelde dig et eller flere af nyhedsbrevene. Det er gratis at være medlem, og du kan til en hver tid afmelde dig igen.

Du er som vanligt ALTID velkommen til at skrive til dem på klbbibliotek@kalundborg.dk med spørgsmål. Følg også med på deres hjemmeside www.kalundborgbib.dk og på Facebook.

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier