Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2020/12/16 til 2020/12/29.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Varetægtsfængsling – Grov vold – Gørlev – Kalundborg

To mænd på 31 og 32 år fra Gørlev blev begge mandag i et grundlovsforhør i Retten i Holbæk varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 12. januar 2021 som sigtede for grov vold mod en 35-årig mandlig bekendt, der blev overfaldet i sit hjem i Gørlev d. 26. og 27. december. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere om sagen af hensyn til den fortsatte efterforskning.

To mænd fremstilles i grundlovsforhør for grov vold – Gørlev- Kalundborg

En 31-årige mand og en 32-årig mand fra Gørlev bliver i dag kl. 13.30 fremstilles i grundlovsforhør i en sag om grov vold mod en bekendt, en 35-årig mand fra Gørlev. De to er mistænkt for i to tilfælde at have overfaldet den 35-årige i hans hjem. Overfaldene fandt sted d. 26. og 27 december 2020, hvor manden blev slået og sparket gentagne gange. Han blev herunder slået med en kæde, fik et skab over sig og røg ned af en trappe under overfaldet, hvor han fik alvorlige skader, som dog ikke var livstruende. Han blev under overfaldet truet med et skydevåben. De to begæres varetægtsfængslet i sagen, hvor anklageren beder retten om dørlukning af hensyn til den videre efterforskning. Politiet kan derfor ikke oplyse mere i sagen på nuværende tidspunkt.

Mand bortvist – Vænget, Kalundborg

Kl. 08.22 anmeldte personalet i et pengeinstitut, at en fremmed mand lå og sov på en madras i det lokale, hvor en pengeautomat var opsat. En patrulje kørte til stedet og fik vækket en 43-årig mand uden fast bopæl fra Glostrup, som blev bortvist og opfordret til at finde et andet sted at sove, således at han ikke skabte utryghed for kunder til banken. Den 43-årige blev ikke sigtet for noget i anledning af det uberettigede ophold i bankens hævelokale.

Brand i ild undersøges nærmere – Sæbyvej, Ruds-Vedby – Kalundborg

Kl. 19.35 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en brændende personbil, hvor der ifølge anmeldelsen var brand i kabinen. Bilen holdt på en rasteplads i et skovområde. Da bilbranden var blevet slukket, kunne politiet konstatere, at der var tale om en stjålet personbil, som formentlig var sat i brand. Bilen var meldt stjålet fra Slagelse mandag eftermiddag. Bilejeren blev underrettet om fundet af bilen og dens nuværende tilstand med besked om at få bilen fjernet snarest. Politiet undersøger nu brandårsagen nærmere og afventer resultatet af eventuelle tekniske spor.

Politiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt i området forud for anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Røveri mod supermarked – Klosterparkvej, Kalundborg

Kl. 21.08 fik politiet en anmeldelse om, at der netop var blevet begået et røveri mod supermarkedet, og at to maskerede røvere var flygtet derfra til fods med udbyttet. Flere patruljer blev sendt til området for både at lede efter de flygtede røvere og for at lave tekniske undersøgelser efter røveriet. Det blev klarlagt, at to maskerede røvere overraskede en medarbejder, der i forbindelse med arbejdet gik ud ad en bagdør. De to røvere truede med en pistol medarbejderen til at lukke dem ind i et baglokale, hvorefter røverne forlangte omsætningen udleveret. Med det kontante udbyttede flygtede de efterfølgende til fods væk fra supermarkedet, hvorefter personalet slog alarm.

Ingen led fysisk overlast under røveriet, hvor politiet nu efterlyser:

A: Mand, ca. 185 cm høj, Iført: Sort dunjakke, sorte adidas-bukser med 3 striber og sorte sko;

B: Mand, Iført: Mørk trøje, sorte bukser og sorte sko. De talte dansk og truede med en pistol under røveriet.

Efter et par timers undersøgelser i supermarkedet og eftersøgning af røverne i området afsluttede politiet arbejdet på og ved gerningsstedet, men uden at finde røverne. Politiet afventer nu resultatet af de eventuelle tekniske spor, som blev sikret fra supermarkedet efter røveriet.

Politiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der i området har bemærket de to røvere enten før eller på flugten efter røveriet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Narkokørsel – Klosterparkvej, Kalundborg

Kl. 01.05 anholdt og sigtede politiet en 29-årig mand fra Kalundborg for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Da han bemærkede patruljevognen, skyndte han sig at parkere bilen og begive sig væk, men politiet fandt ham, så han kunne blive kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af blodprøven til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Uheld i rundkørsel – Slagelsevej/Elmegade, Kalundborg

Kl. 19.50 skete et uheld mellem to biler i en rundkørsel på Slagelsevej. En 39-årig mand fra Kalundborg kørte ad Elmegade ind i rundkørsel, hvor han skulle videre mod nord. Da han kørte i rundkørslen, stødte han sammen med en 80-årig kvinde fra Kalundborg, som kørte ind i rundkørslen fra Slagelsevej mod nord. Der var mistanke om, at den 80-årige ikke overholdt sin vigepligt, men kørte frem og ramte den 39-åriges bil på venstre side. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men der skete skader på køretøjerne. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet for at afklare, hvem der kan stilles til ansvar for, at det skete.

Indbrud i Perioden

Tornager, Gørlevv
Ingerslevvej, Bjerge Sydstrand, Gørlev
Kirkevangen, Gørlev
Bredgade, Kalundborg
Lyngvangen, Kalundborg
Kystvejen, Kalundborg
Røsnæsvej, Kalundborg
Saltbækvej, Kalundborg
Kastanievej, Kalundborg
Fru Ingesvej, Kalundborg