De søger yderligere en medarbejder til kontrolarbejdet i Kalundborg Kommune, som har interesse i at forebygge og afdække socialt bedrageri på arbejdsmarkedsområdet.

Kontrolarbejdet på arbejdsmarkedsområdet i Kalundborg Kommune er blevet opprioriteret, og de søger derfor en ny kollega- og kontrolmedarbejder til Jobcenterets Administrations- og ydelsesafdeling. De søger dig som brænder for kontrolopgaven og, som ønsker at være med til at sætte indsatsen mod socialt bedrageri på dagsordenen.

Der er én kontrolgruppe i Kalundborg Kommune, hvori der pt. er ansat tre kontrolmedarbejdere, to er organisatorisk forankret under Borgerservice. De vil fremadrettet primært have ansvaret for kontrolarbejdet udenfor arbejdsmarkedsområdet, du og din kollega er forankret i Jobcenteret. Du skal være med til at forme et tæt og spændende samarbejde i denne nye matrix-organisering, da jeres opgaver vil krydse hinanden. I skal samarbejde omkring projekter, og der er behov for gode relationer og tværgående indsatser, for at vi sammen kan lykkes med indsatsen mod socialt bedrageri.

De daglige kontrolopgaver vil spænde bredt men i hovedtræk bestå af:

At behandle anmeldelser/henvendelser fra borgere og kollegaer
Foretage diverse udsøgninger i IT-systemer og handle på disse
Afholdelse af samtaler med borgere og arbejdsgivere/virksomheder
Udarbejdelse af partshøringer og afgørelser
Udarbejdelse af politianmeldelse
Dit arbejde vil bestå af sagsbehandling fra start til slut, da du både vil modtage de indkomne anmeldelser, foretage den fulde sagsbelysning, ligesom du deltager i afholdelse af borgersamtaler samt er med til at træffe den endelige afgørelse i sagen. Du vil altså både skulle arbejde med administrative opgaver som udsøgning i databaser, journalføring mv. samt ”efterforske” og holde borgersamtaler, hvilket giver dig mulighed for at veksle mellem at arbejde ”i marken” og ved skrivebordet.

Kontrolarbejdet medfører et møde med mange forskellige mennesker, du skal derfor ønske at arbejde med mennesker. Arbejdet med socialt bedrageri kræver også særlige menneskelige kvalifikationer, hvorfor der vil blive gennemført en test i forbindelse med jobsamtalerne.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 10. januar 2021)

Foto: ABW