Almuebøger er et af landets mindste forlag, men formentligt med Danmarks største udvalg af bøger om Vestsjælland.

“Vi brænder nemlig for at præsentere lokale forfattere og udbrede kendskabet til de mange beskrivelser af områdets natur, kultur og historie,” meddeler Viggo K. Pedersen.

Den 7. november udgav Almuebøger nummer 8 i den populære serie med glimt af Kalundborgs historie. Disse små bøger med billeder fra Lokalarkivet er efterhånden blevet et samleobjekt. Derfor er forlaget glade for, at de stadig kan tilbyde bind 1-7, så du kan få udfyldt eventuelle huller i samlingen.

Blandt nyhederne er også Kragerups historie bind 1+2. Den Vestsjællandske herregård, Kragerup, gemmer på en historie, som går helt tilbage til 1327.
Det har nu givet stof til et imponerende pragtværk. Et stykke danmarkshistorie med Kragerup Gods som omdrejningspunkt.

“Kragerup – et gods med historie” er en bog med gods i, ikke mindre end 3,7 kg interessant læsning på 600 sider fordelt i 2 bind. Rigt illustreret og indbundet format 25×28 cm.

Køb begge bind samlet – og få dem leveret portofrit, lige til døren.

Bøger bestilt inden kl. 17.00 afsendes så vidt muligt samme dag. Ved bestilling kan vælges mellem PostNord (1-2 dages leveringstid) eller DAO (3-4 dages leveringstid). Alle forsendelser bliver leveret lige til døren – og vi betaler portoen hvis du bestiller for over 400 kr. i samme ordre.

Bestil bøgerne her.  Og har du brug for hjælp, er du velkommen til at ringe på  3142 5005.

Følg Almuebøger på Facebook.

 

Del på sociale medier