Kom og se den poetiske teaterforestilling ”Ballonrejsen” med teatertruppen Faster Cool søndag d. 25. oktober kl. 15.00-15.40 i Kulturhus Gimle i Føllenslev.

Kan en voksen og et barn være venner? Kan et barn være mere fornuftigt end en voksen? Faster Cool siger JA!

I ”Ballonrejsen” oplever vi relationen imellem drengen Philippe og hans usædvanlige Tante. Hun er ganske vist ikke særligt pædagogisk anlagt, men til gengæld er hun fuld af smittende eventyrlyst og så har hun en luftballon!

”Ballonrejsen” er endnu en poetisk, sanselig og musik-båren forestilling fra Faster Cool – animeret med dukker og spillet af Camille í Dali og Christian Adelhorst Rossil.

Teaterforestillingen er for de 3-8 årige og billetter á 25 kr. kan købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside.

Forestillingen gennemføres naturligvis fuldstændig i henhold til gældende Covid-19 retningslinjer.

Pressefoto