Kalundborg Kommunalbestyrelse har den 26. august 2020 vedtaget at fremlægge følgende planforslag i offentlig høring i 8 uger. Samtidig offentliggøres kommunens vurdering om, at der ikke skal gennemføres miljøvurdering.

Forslag til Lokalplan nr. 573 for ny daginstitution i Svebølle, med ledsagende screening for miljøvurdering

Formål med planforslaget

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en ny daginstitution i Svebølle, da de nuværende daginstitutioner i Viskinge og Svebølle skal lægges sammen.

Lokalplanområdet omfatter et areal i Svebølles østlige bydel i tæt tilknytning til Svebølle skole, Svebølle Hallen og tilhørende udendørs idrætsanlæg, som giver nogle rekreative muligheder for den nye daginstitution. Hele området har et veludbygget stisystem, som giver brugerne nem adgang til daginstitutionen. Der er stort fokus på trafiksikkerheden, da adgangsvejen vest for Svebølle skole, skal tage særligt hensyn til bløde trafikanter.

Lokalplanens formål er at sikre,
– at området fastlægges til offentlige formål, herunder daginstitution med tilknyttede faciliteter.
– at byggeri og anlæg disponeres under hensyntagen til omgivelserne og på en sådan måde, at udpegningen som værdifuldt kulturmiljø understøttes.
– at der etableres hensigtsmæssige adgangsforhold med en særlig opmærksomhed på bløde trafikanter.

Læs mere her

Foto: ABW