Bliv klogere på depression, når PsykInfo ved Region Sjælland inviterer til gratis arrangement på Høng bibliotek, Odinsvej 27 i Høng torsdag d. 1. oktober kl. 19:00 – 21:30. Foredragsholderne er fagpersoner ved Psyk-Info ved Region Sjælland, og titlen på foredraget er ”Depression – en folkesygdom”

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Omkring hver femte dansker oplever i større eller mindre grad symptomer på depression i løbet af livet. Depression kan behandles og oftest med et godt resultat. Psykoterapi og medicin er velkendte behandlingsformer, men også viden om sygdommen til den depressionsramte og inddragelse af pårørende er vigtig for behandlingen og for at komme sig. Arrangementet giver inspiration til, hvordan man kan komme sig fra eller leve med depression. Du får indblik i nogle af de personlige udfordringer, der kan være forbundet med at lide af henholdsvis angst og depression, og hvordan man kan arbejde med dem.

Du vil høre faglige oplæg om emnet og blive klogere på, hvordan man i Psykiatrien samarbejder med patienten om at finde veje til et meningsfuldt liv trods sygdommen.

Kalundborg biblioteker har før afholdt foredrag i samarbejde med Region Sjælland på Høng bibliotek. Disse foredrag har været yderst populære, og billetterne er blevet revet væk. Til foredraget den 1. oktober er der ikke samme antal billetter i udbud, da corona-situationen gør, der skal være afstand med tilhørerne.

Derfor er der et begrænset antal pladser i udbud, og tilmelding er nødvendigt via foregår via /www.regionsjaelland.dk/arrangementer/ eller www.kalundborgbib.dk

 

Foto: ABW