Den 6. september holder Hyundai Kalundborg Elektrisk Åbent Hus. Fokus er på de populære elbiler KONA electric og IONIQ electric. Og man behøver ikke at hæve hele opsparingen for at få en ny elbil med hjem: Begge modeller kan leveres med det samme og privatleases for 0 kr. i udbetaling.

Flere og flere danskere vælger en elektrisk model, når de skal købe ny bil. Så mange, at der i juli måned blev solgt 85 % flere elbiler end samme måned sidste år, viser de nyeste tal fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører. Det er også elbilerne der er i fokus, når Hyundai Kalundborg inviterer til Åbent Elektrisk Hus den 6. september kl. 11-16.

“Vi oplever, at interessen for elbiler er høj, men vi ved også, at der følger mange overvejelser med, fordi de fleste ikke har prøvet at have en elbil før. Derfor vil vi gerne give danskerne de bedste muligheder for at se, hvad de elektriske biler har at byde på. Det gør vi blandt andet ved at invitere til Åbent Hus med fokus på vores elektriske modeller, ved at tilbyde en snak med en elbil-ejer, ved at have elbiler klar til omgående levering – både når det gælder SUV’en KONA electric og vores IONIQ electric – og ved at tilbyde privatleasing af vores elbiler til 0 kr. i udbetaling,” siger Annegrethe Skovby, pressechef for Hyundai Danmark.

Den mest solgte elektriske SUV – nu med længere rækkevidde

En af de elbiler man kan afprøve til Elektrisk Åbent Hus er Danmarks mest solgte el-SUV KONA electric, som for nyligt har fået længere rækkevidde – både Standard Range-udgaven, der nu kører op til 305 km og Long Range Performance-udgaven, der kører op til 484 km på en opladning. KONA electric, der som andre SUV’er, er kendetegnet ved den høje indstigning og det gode overblik, har også en lang udstyrsliste. Fælles for begge varianter er bl.a. 7″ touchskærm, Apple CarPlay, Bluetooth, klimaanlæg, bakkamera, fartpilot, el-sidespejle med varme og LED-sideblik, vognbaneassistent, eCall og automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse.

Priserne starter ved 249.995 kr. for KONA electric Standard Range med 39 kWt og 294.995 kr. for KONA electric Long Range Performance med 64 kWt. Modellen Long Range Performance kan også privatleases for 0 kr. i udbetaling og fra 4.095 kr./md.

Derudover er det også muligt at få monteret anhængertræk på KONA electric Long Range Performance.

Prøv Danmarks billigste elbil under trygge forhold

En elbil er ikke kun et mere miljøbevidst valg – det kan også være et fornuftigt valg for pengepungen. Særligt hvis man går efter en Hyundai IONIQ, der kan prøvekøres til Elektrisk Åbent Hus. Med en pris på bare 2,74 kr. pr. kilometer landede IONIQ electric på førstepladsen i en analyse fra bilvurderingsportalen Bilpriser.dk, når det gælder totaløkonomi. Samtidig byder IONIQ electric på en rækkevidde på 311 km og udstyr som 8″ touchskærm med Apple CarPlay, adaptiv fartpilot med Stop & Go-funktion, bakkamera, klimaanlæg med touchbetjening og parkeringssensor både i for og bag, aktiv vognbaneassistent samt træthedsregistrering.

Priserne på IONIQ starter ved blot 248.995 kr. for plug-in hybrid og fra 259.995 kr., hvis man foretrækker den som hybrid eller elbil. Fælles for alle tre modeller er, at de kan privatleases for 0 kr. i udbetaling og fra 3.495 kr./md. for plug-in hybrid, fra 3.695 kr./md. for hybrid og 3.795 kr./md. for IONIQ electric.

Hyundai Kalundborg har udvidet klargøringen af testbiler i forbindelse med COVID-19 med afrensning af bilnøgle, rat, gearknop, håndbremse, ind- og udvendige dørhåndtag, touchskærm og alle de knapper, der er omkring førerpladsen, så man trygt kan afprøve bilerne til Elektrisk Åbent Hus. Der er også håndsprit i alle udstillingslokaler, så man kan afspritte hænder før hver tur.

Pressefoto

 

Del på sociale medier