Da Haris Dedic gik på tredje semester på Absalon i Kalundborg, trådte en gæsteunderviser fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NNE ind ad døren. Haris Dedic var begejstret for det, han hørte og sendte en uopfordret ansøgning til virksomheden, kom til samtale og fik med ét et fagligt relevant studiejob ved siden af sin diplomingeniøruddannelse.

“Når man læser til diplomingeniør på Absalon spiller gæsteundervisere, projektfag og besøg på virksomheder en stor rolle, og du hører nøglepersonerne selv fortælle om fx opgaver, arbejdstid og kollegaer. Meget inspirerende”, siger Haris Dedic, da vi møder ham i en kaffepause på NNE i Kalundborg.

”På første semester havde jeg forskellige ønsker til et fremtidigt job, og jeg vidste faktisk ikke, hvordan mine ønsker ville folde sig ud i den virkelige verden, men selve studieindholdet på Absalon og input fra de omkringliggende virksomheder gjorde mig klogere undervejs”.

Haris Dedic fremhæver Kalundborgs markante ry som Danmarks førende biotekby.

Læs mere om uddannelsen på Absalon her

Foto: ABW