Fra torsdag den 2. juli udvides mulighederne for at besøge pårørende på plejehjem og i plejeboliger i Kalundborg Kommune, da der nu også kan foretages besøg på indendørsarealerne, oplyser kommunen.

Det gælder dog for indendørsbesøgende, at de foregår i beboernes egne boliger af hensyn til at begrænse risikoen for smitte med corona-virus.

Såfremt det kan lade sig gøre at besøge sine pårørende udendørs, er det fortsat anbefalingen at gøre brug af denne mulighed. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd under COVID-19-epidemien skal naturligvis stadig følges.

Pårørende til beboere på Kalundborg Kommunes plejehjem kan se frem til at modtage en mail med de nærmere retningslinjer for den udvidede besøgsadgang.

Læs mere om Kalundborg Kommunes corona-regler her.

Foto: ABW