Åben hal – brug hallen uden at booke tid!

Kultur- og Idrætshallerne i Gørlev, Høng og Kalundborg holder åbent i sommerferien og giver alle mulighed for at komme ned og få rørt sig med venner og familie.

Der stilles forskellige redskaber til rådighed, men medbring gerne din egen bold eller lignende.

”Vi ønsker med dette initiativ at undersøge interessen hos borgerne, for at bruge vores ledige faciliteter i ferierne. Vi har meget ofte tomme haller i vores skoleferier og det er jo synd hvis der er nogen der kunne tænke sig at benytte hallerne og få rørt kroppen,” fortæller Anders Hørberg, Idræts- og Fritidskonsulent Kalundborg Kommune.

Åbningstiderne er således:

Kalundborg:
Mandag til fredag i uge 28-29-30-32 (alle dage kl. 10.00 -16.00)

Gørlev:
Mandag til fredag i ugerne 28-29-30-31-32 pånær d. 5., 6., 7.august. (Mandag til torsdag kl. 10.00 – 16.00 og fredag kl. 10.00 – 14.00)

Høng:
Mandag til fredag i uge 28-29-30, samt torsdag og fredag i uge 31 og mandag, tirsdag, onsdag i uge 32. (Mandag til torsdag kl. 10.00 – 16.00 og fredag kl. 10.00 – 14.00)

Vi håber at se rigtig mange til nogle aktive dage, og det er helt gratis.

Foto: ABW