Kalundborg Kommune hilser nyheden om en yderligere genåbning af Danmark velkommen:

“Vi ved, at rigtigt mange borgere har et behov for at få at vide, hvordan nyheden påvirker driften af Kalundborg Kommune.

Det vigtigste er, at Kalundborg Kommune kan åbne i et tempo, der er sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til borgere og medarbejdere.

Det betyder, at vi ikke tager beslutninger om hvordan, og i hvilken rækkefølge, vi åbner for yderligere aktiviteter, før vi har modtaget retningslinjer fra centrale myndigheder. Og ikke mindst har vurderet, hvordan vi bedst muligt kan leve op til de retningslinjer på vores matrikler.”

Du opfordres til at følge med her på kommunens hjemmeside, hvor de løbende vil melde ny status ud område for område.

Foto: ABW