Fra den 28. maj bliver hverdagen lettet noget mere for beboerne på Kalundborg Kommunes plejecentre og deres pårørende, meddeler Kalundborg Kommune.

Fra den dag bliver det noget nemmere for nære pårørende at tage på en tur sammen, enten på udearealerne på plejecentret eller uden for centrenes matrikler. Besøg kræver dog stadig en forudgående aftale.

Indtil der kommer nye sundhedsfaglige retningslinjer fra de centrale myndigheder, kan pårørende fortsat ikke komme indenfor på plejecentrene.

Der bliver sendt et brev ud om de nye retningslinjer for besøg til de, der er registreret som nære pårørende i løbet af de kommende dage.

Foto: ABW