Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2020/03/16 til 2020/03/24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Knivlov – Vænget, Kalundborg

Kl. 23.14 fik politiet anmeldelse om, at nogle mænd kørte rundt i en bil og havde virket truende over for andre i området. Et vidne beskrev, at en af mændene var set med en mørk genstand, som kunne være et våben. En patrulje ledte efter det mistænkelig køretøj i Kalundborg, og traf en personbil, som passede beskrivelsen på Vænget. I bilen befandt sigte fem yngre mænd fra Kalundborg, som alle blev visiteret og bilen blev ransaget. Politiet fandt en kniv i bilen, som en 22-årig mand blev sigtet for at besidde. Kniven blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Derudover fandt betjentene intet ulovligt.
Den 22-årig kan forvente at høre mere i sagen om overtrædelse af knivloven.

Bil i havnen – Østre Havneplads – Kalundborg

Kl. 10.56 anmeldte vidner via 112, at de netop havde set en bil, som kørte i havnen i Kalundborg. Politi og ambulance kørte hastigt til stedet, hvor en mand kort efter blev reddet op af havnen. Føreren af bilen, en 62-årig mand fra Slagelse, var nedkølet og blev kørt i ambulance til sygehuset til kontrol. Politiet fik dykkere frem til stedet, som skulle udelukke, at der befandt sig flere personer i bilen, hvilket der ikke gjorde. Bilen blev trukket op af havnen med en kran. Politiet undersøgte ulykken, men fandt intet mistænkeligt omkring episoden, som betragtes som en ulykkelig hændelse. Den 62-årige var ikke kommet til skade under ulykken.

Spirituskørsel – Værslevvej, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 19.45 standsede politiet en 43-årig kvinde fra Svebølle, som var påvirket af spiritus over det tilladte. Hun blev derfor sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve. Hun blev herefter løsladt, og nu venter politiet på resultatet af blodprøven, hvorefter den 43-årige vil blive orienteret om sagens videre gang.

Kørte i frakendelsestiden og fik taget bil – Tingvejen, Kalundborg

Kl. 07.05 standsede en patrulje en 27-årig mand fra Kalundborg, som viste sig at køre selvom han var frakendt førerretten i forbindelse med en sag om narkokørsel. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han havde kørt gentagne gange enten uden kørekort eller i påvirket tilstand kunne politiet beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation. Den 27-årige accepterede at politiet beslaglagde bilen. Retten vil under sagens behandling taget stilling til, om den skal konfiskeres.

Færdselsuheld – Søvang, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 17.09 havde en 19-årig mand fra Kalundborg mistet herredømmet over en personbil, som han havde ført ad Søvang mod øst. I en højrekurve havde han formentlig på grund af for høj hastighed mistet kontrollen over bilen, som påkørte en postkasse og til sidst et træ ved siden af vejen. Hverken føreren eller en 18-årig mandlig passager kom noget til ved uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret.

Indbrud i Perioden

Strandhusvej, Bjerge Sydstrand, Gørlev (2 steder)
Banehaven, Høng

Foto: ABW
Del på sociale medier