Kom med på eventyr i Canadas vildmark, og bliv inspireret til selv at opsøge din drøm.

Solbjerg Forsamlingshus og projekt Liv I Forsamlingshusene inviterer til foredrag med Hans Henrik Damgaard.

Hans Henrik Damgaard tog som 20 årig til Canada med en krone på lommen, for at arbejde som jagt og vildmarksguide i Britisk Columbia. Det blev til et eventyr der skulle strække sig over tre år og kaste ham ud i halsbrækkende situationer og fantastiske naturoplevelser.

Til foredraget vil han fortælle energisk om hvordan det er at stå ansigt til ansigt med bjørne, om hvordan det er at være 5 måneder uden internet, om ultimative jagteventyr på elge, bjergfår, snegeder, rensdyr og ulve. Det hele vil blive understøttet af flotte billeder, spændende videoklip og med en sund portion selvironi.

Det er historien om at kaste sig ud i eventyret, stå overfor de største udfordringer og at vokse med opgaven. Der bliver også tid til refleksion over det simple liv i vildmarken, og hvordan man opnår ro.

Foredraget finder sted mandag d. 9. marts kl. 19.30 i Solbjerg Forsamlingshus, som man finder på adressen Solbjergvej 38, i Solbjerg som ligger lige uden for Høng by.

Det koster 75,- kr. at deltage, og undervejs serveres kaffe og kage som er med i billetprisen.

Tilmeldingsfrist 1. marts via kalundborglif.dk eller solbjergforsamlingshus@gmail.com el. mobil nr. 23294031

 

Pressefoto
Del på sociale medier