Kom til koncert med bandet ”Last to know” i Eskebjerg Forsamlingshus

Under ”Liv i forsamlingshusene” har Kalundborg Kommune og Eskebjerg forsamlingshus inviteret til en rock aften med Bandet ”Last To Know”.

”Last To Know” er en Powertrio bestående af Guitar, bas og trommer tilsat en sprød forsanger. Sloganet for bandet er ”Rock der rykker”.

Det betyder, at der fredag d. 13. marts kl. 20.00 vil være numre af DAD, Volbeat, Rolling Stones, Deep Purple, Gasolin, Lynnard Skynard, Dire Straits, Kings of Leon, Dizzy miss Lizzy og mange flere. Alle numre bliver leveret med fedt guitarspil, swingende bas og fede trommer og med en forsanger i front der leverer varen.

Som noget lidt særligt er trommeslageren Danmarks svar på det engelske rockband Def Leppards Rick Allen – Begge mistede førligheden i en arm efter en trafik ulykke tilbage i 80erne og spiller derfor kun med en arm.

Last To Know kommer i stærkeste opstilling med.
John Trane – Sang
Jens Thingvad – Bas
Kim Gøttsche – Guitar
Mogens Gotlob – Trommer

Ønsker man at deltage, kan billetter købes elektronisk via www.kalundborglif.dk eller i Dagli’ Brugsen i Eskebjerg til en pris 90,- kr.

Pressefoto
Del på sociale medier