Souad Taha tager i dette underholdende, gribende og personlige foredrag publikum med på en hæsblæsende rejse.

Med afsæt i sin og sønnen Abdel Mahmouds samtalebog Fra Libanon til Lærkevej fortæller Souad ærligt og medrivende om alt det svære lige fra krig til kærlighed. Men undervejs kommer hun også ind på den kulturelle omvæltning ved at flytte til et helt nyt land. Souad kommer ind på masser af sjove og skæve anekdoter skabt i mødet mellem mennesker på tværs af kulturer og landegrænser. Undervejs kommer Souad også ind på danske og etniske forældres børneopdragelse. Hun fremhæver forskelle på opdragelsesmønstre, familiekulturer og normer for på den måde at give enten fagfolk, etniske forældre eller andre interesserede viden og indsigt i de udfordringer, som børn og familier med anden etnisk baggrund kæmper med i det danske samfund.

Souad inddrager både sin egne forældres opdragelse og sin egen opdragelse. Hun inddrager også sine erfaringer med at arbejde tværkulturelt med både danske og etniske familier i kraft af sit arbejde som dagplejer og sine tværkulturelle oplevelser gennem sit frivillige arbejde med flygtningefamiliers integration i de danske samfund. Souad oplever, at der skal opdrages på tværs af kulturer mellem etniske forældre og de enkelte uddannelses- og pasningsinstitutioner. Begge parter har brug for inspiration og viden til at forstå de forskellige udfordringer, de står overfor. Souad giver flere bud på den typiske forskel i opdragelsen, hvor hun kommer med eksempler på forskelle hos de pædagogiske institutioner, danske familier og i familier med anden etnisk baggrund.

Glæd jer til dette spændende foredrag som finder sted
onsdag den 4. marts kl. 19-21 Kalundborg Hallen,
J. Hagemann-Petersens alle 11, Indgang fra Torvet
Arrangeret i samarbejde med LOF.

Billetter købes via dette link: https://lof.dk/xdofonordvestsjaelland/foredrag-og-oplevelser/fra-libanon-til-laerkevej-foredrag-med-souad-taha/id/200003

Der er rabat til medlemmer af Biblioteksklubben. Husk at medbringe dit Klubkort.

Priser: 100 kr. normalpris og 75 kr. for medlemskab af Biblioteksklubben

Pressefoto