Den populære musiker og entertainer Esben Just er vendt tilbage. Og endda fra et sted, som ikke er så nemt at returnere fra…

Fra den 26.2 drager Esben Just rundt i landet på en omfattende soloturné med titlen ”The Second Coming”.

Den 11. marts kan han opleves live i Juvi for de voksne i Kalundborg kl. 19:30.

“The Second Coming” er fuld af livlig musik inspireret af New Orleans, og har et budskab om fred, taknemmelighed og kærlighed til alle. Et budskab, der kommer lige fra et hjerte, som er blevet repareret og genstartet, nemlig Esben Justs eget. ”The Second Coming” tager nemlig udgangspunkt i et sygdomsforløb, som nær havde kostet Esben Just livet i 2016. Det er blevet til et personligt og tankevækkende show, hvor Esben Just stiller sig selv og publikum spørgsmål som: Er det muligt at være den man var før, samtidig med at man bliver klogere? Hvordan får vi mest ud af livet før døden? Og hvordan rejser man sig ved det træ man er faldet og undgår at kravle op i det igen? Har jeg overhovedet lært noget?

Jeg kontakter jer i håb om, at I vil lave en foromtale af den kommende koncert i jeres område? Esben Just stiller selvfølgelig også gerne op til interview, hvis det har interesse.

”The Second Coming” handler om meget mere end en “genkomst” eller “genopstandelse”. Det handler nemlig i virkeligheden allermest om håb. Og i Justs tilfælde er det håbet om, at han nu, en næstendøds-oplevelse rigere, kan lykkes med at gøre det rigtige. I hvert fald bare en gang imellem.

– Håbet er, at jeg griber chancen og er vågen og bevidst bare lige lidt længere tid end dagen i går. At jeg tillader og tror på, at det, der er nu, indeholder “livet før døden”, siger Esben Just, der glæder sig til at give koncerter 18 steder i landet. Spilleglæden og energien er intakt, og showet bliver en åndelig, musikalsk og underholdende rejse, hvor Esben Just vil fortælle om at få hjertet og livsrytmen genstartet – helt bogstaveligt.

Publikum vil blive klogere på alle de værdiskabende budskaber og opråb, der ligger i at blive tildelt en chance til. For de her ”nok en chance”-størrelser er noget, vi mennesker bliver tildelt igen og igen igennem livet. Og der behøver heldigvis slet ikke at ligge så dramatiske hændelser bag dem, som i Esbens tilfælde.