Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg biblioteker har inviteret forfatter Kristina May Pries til at give børnehavebørn og deres ældre søskende ny ammunition, så de kan sætte skik på deres skærmafhængige forældre.

Det sker lørdag d. 18. januar kl. 10-11.30 på Ubby Bibliotek, Hovedgaden 19, Jerslev.

Baggrunden for workshoppen er den nylig udkomne bog TÆND FANTASIEN. Bogen er skrevet af Imran Rashid og Kristina May Pries.

Pressefoto

Samtidig med at danske forældre bekymres over statistikker, der viser, at børn bliver mere stressede, ængstelige og asociale af deres øgede skærmbrug, så er de mindre gode til at gribe ind overfor det tidsrøvende skærmforbrug.

Derfor er ekspert i digital sundhed Imran Rashid og brandingekspert Kristina May Pries gået
sammen om at skrive en debatbog i børnehøjde, “TÆND FANTASIEN”, der giver børnene argumenterne til at sætte deres voksne på plads, samtidig med at forældrene får noget at tænke over. Og tale med hinanden og deres børn om. Det er deres bud på en humørfyldt og farverig familiefortælling, der både fungerer som en inspirerende højtlæsningsbog og kærlig kommentar til en vor tids mest udbredte familieproblematikker.

Workshoppen henvender sig til forældre og børn i alderen 3-9 år, og varer halvaden time.
Forfatter Kristian May Pries har sammensat følgende program, som foregår lørdag d. 18. januar kl. 10-11.30 på Ubby Bibliotek.

• Børnebogen “Tænd fantasien” og tankerne bag bogen introduceres
• Kristina læser højt fra børnebogen
• Der bliver udleveret materiale til at tegne egne fantasier, samt et skema til at udfylde egne skærmregler. Der tales i grupper om hvad der er fordele og ulemper med skærme i familierne, hvordan man synes ens egen fantasi ser ud, og hvilke regler man godt gad der var i hjemmet.
• Vi afslutter i plenum hvor vi taler om skærmregler, fantasier og håb for fremtidens familier ift skærmbrug.
• Der kan købes bøger signeret personligt

Undervejs en pause med frugtbuffet, og der serveres kaffe/te til de voksne og saft til børnene.

Det koster 25,- kr. pr. deltager (børn og voksne). Tilmelding er nødvendigt pga. begrænset plads. Skynd dig derfor ind under www.kalundborgbib.dk under “det sker” og book en billet.

Bag om bogen “Tænd fantasien”
Begge forfattere er selv forældre til børn, og har derfor oplevet hvordan skærmdilemmaet, har afløst tidligere tiders sukker- og alkoholdebatter. For hvornår skal børn have skærme? “Svaret er overraskende indlysende,” siger Imran Rashid, der er far til to børn. “De kan først få skærme, når de har lært at forstå verden – og forholde sig kritisk til den. Du kan ikke forvente at børn har dømmekraft til at vurdere, hvornår det er en god ide at sidde med sin iPad, eller hvor meget tid Med hovedet vendt mod smartphonen der er tilpas. Det er de voksnes opgave.”

Men de voksne har mistet grebet om den digitale børneopdragelse, fordi de aldrig har lært den digitale dekorum selv. Så hvordan skal man kunne prædike afholdenhed overfor sine unger, når man selv er digitalt afhængig? “Vi besluttede os for at vende problemet på hovedet, så det blev de digitalt indfødte, der fik den centrale stemme i vores bog,” siger Kristina May Pries, der selv har 4 børn i alderen 0-12 år, og derfor har kendt til skærmudfordringerne lige så længe, som de har været et reelt familieproblem. “Det er ikke børnene, der selv har købt skærmene eller skabt vanerne med at sidde med dem. Men det er helt sikkert dem, der bedst kan finde ud af at aktivere deres fantasi, når først skærmene bliver lagt væk.”

Ideen til bogen voksede ud af forfatternes fælles erkendelse af, at hvis de voksne ikke kan give deres børn sunde skærmvaner, så kan børnene måske lære de voksne det. I TÆND FANTASIEN møder vi søskendeparret Ella og Storm, der savner deres fraværende forældre – og som selv er på kanten til at blive verdensfjerne skærmzombier. Men en defekt iPad skal vise sig at være en portal ind til den forsvundne fantasi, og snart har Ella og Storm fået forældrene hevet væk fra den firkantede fjende og ind i den frigørende leg. For nogle gange er det de små, der skal opdrage på de store, så de genvinder nærværet og får trænet deres fantasi.

Del på sociale medier