Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2019/11/22 til 2019/12/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Restaurationsloven – Gørlev Sjælland – Kalundborg

Kl. 16.35 blev to mandlige gæster på en beværtning afsløret i at indtage narkotika på toilettet. De to gæster blev derfor bortvist fra beværtningen. Den ene gæst, en 25-årig mand fra lokalområdet var meget utilfreds med dette og gjorde modstand, da personalet på stedet ville bortvise ham. Der opstod tumult, men det lykkedes at få manden smidt ud. Nu sparkede den 25-årige døren ind til stedet, og efter endnu en omgang tumult gik den 25-årige og hans ven fra stedet. Politiet fandt hurtigt frem til den mistænkte i sagen, som blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han fik desuden et forbud mod at komme på beværtningen i to år. Han kan forvente at få en bøde i sagen.

Færdselsuheld – Høng Landevej, Løve, Høng – Kalundborg

Kl. 22.11 kørte en 20-årig mand fra Stenløse ad Høng Landevej mod syd. Efter en opbremsning ud for en tankstation mistede han på grund af våd kørebane kontrollen over bilen, som kørte i grøften og i den forbindelse også ramte en lygtepæl. Lygtepælen blev lettere bukket, og bilen fik mindre materielle skader. Den 20-årige slap uskadt fra uheldet, hvor ingen andre trafikanter var involveret.

Narkokørsel – Kordilgade, Kalundborg

Kl. 09.12 standsede politiet en personbil, der blev ført af en 19-årig mand fra Kalundborg. Da han kunne mistænkes for at være påvirket af narkotika under kørslen, blev han sigtet for narkokørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Uro og uorden – Bygaden, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 1957 modtog en anmeldelse om, at nogen affyrede kanonslag og andet fyrværkeri i området ved Hvidebæk-hallen, ligesom der var forsamlet ca. 10 biler på stedet. Politiet kørte til området og traf 13 yngre mænd og tre yngre kvinder i området. Alt var stille og roligt, så ingen blev sigtet for noget. Med baggrund i de modtagne oplysninger blev alle bortvist fra området, så yderligere forstyrrelse af naboerne ikke risikerede at genopstå.

Bomme nede ved lokalbanen – Kalundborgvej, Holbæk

Kl. 16.50 fik politiet en melding om, at bommene ved jernbaneoverskæringen ved lokalbanen i Allerup. En tekniker blev sendt til stedet for at udbedre fejlen, der gav anledning til meget lang kø på begge sider af bommene, formentlig på grund af tæt trafik i forbindelse med “Black Friday” i butikkerne.

Vold – Kordilgade, Kalundborg

Kl. 02.57 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var blevet overfaldet. De overfaldne var en 26-årig mand fra Svebølle og en 24-årig mand fra København V, som ifølge vidner og vagter var blevet overfaldet af en 20-årig mand fra Kalundborg. Ham traf politiet lige i nærheden af et diskotek, hvor der var opstået et mindre slagsmål, da de forurettede havde bedt den 20-årige om lade være med at skubbe til dem på dansegulvet. Det ene offer havde pådraget sig en flænge på næsen og hævet læbe efter et knytnæveslag, medens det andet offer havde fået et slag med en flad hånd. Efter anholdelse af den 20-årige, som var påvirket af spiritus, blev han anbragt i patruljebilen, hvor han så sparkede en rude itu. Ud over sigtelsen for vold mod de to ofre blev han så også sigtet for hærværk mod politiets patruljebil. Han blev løslad tidligt søndag morgen efter afhøring til sagerne, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres og erstatningskravet for den ødelagte rude i patruljebilen er opgjort.

Påkørte patruljebil – Holbækvej/Slagelsevej, Kalundborg

Kl. 13.59 blev en af politiets patruljebiler påkørt bagfra, da den bremsede ned for en fodgænger i et fodgængerfelt på vej ud af en rundkørsel ad Holbækvej mod øst. Den bagfrakommende bil blev ført af en 59-årig mand fra Kalundborg, som ikke nåede at bremse, men påkørte patruljebilen ved lav hastighed. Betjenten som førte patruljebilen beskrev påkørslen som et lille bump. Ingen personer kom til skade ved påkørslen, og der var tale om mindre skader på køretøjerne. Der blev optaget rapport i sagen, som skal belyse omstændighederne ved uheldet.

Larm fra biler – Bygaden, Jerslev – Kalundborg

Kl. 19.47 anmeldte beboere omkring Hvidebækhallen, at de følte sig generet af 10-12 biler, som havde forsamlet sig ved hallen. Bilernes kørsel var utryghedsskabende i området. En patrulje kørte til stedet, men traf ingen biler. Kun en tom P-plads. Patruljen blev i området, for at se, om der var biler forsamlet et andet sted i byen. Da politiet lidt senere kom tilbage til parkeringspladsen ved hallen traf de to køretøjer med unge mennesker i. Betjentene tog en snak med tre mænd og en kvinde i alderen 18-21 år fra lokalområdet om, at de skulle vise hensyn til beboerne. Ingen blev sigtet for noget.

Færdselsheld, Vejrhøjvej/Kalundborgvej, Vindekilde, Hørve – Kalundborg

Kl. 16.10 kørte en 67-årig kvinde fra Svinninge ad Dragsmøllevej mod krydset ved Kalundborgvej, hvor hun skulle lige over i krydset ad Vejrhøjvej. Den 67-årige fejlvurderede afstanden til en bil, som kom kørende ad Kalundborgvej, så de to biler stødte sammen. Den tværgående bil blev ført af en 25-årig mand fra Kolding. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor de to parter blev tilset i ambulancen. De slap fra uheldet uden alvorlige skader, men bilerne blev kraftigt beskadiget. Politiet optog en rapport som skal belyse uheldet.

Larm fra biler – Hovedgade, Ubby, Jerslev – Kalundborg

Kl. 19.43 fik politiet anmeldelse om, at der ved Hvidebækhallen var forsamlet nogle unge mennesker i biler, der spillede høj musik og gassede op med køretøjerne til gene for beboerne i området. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf fire yngre mænd fra lokalområdet, som opholdt sig på skolens område. De blev bortvist fra stedet, og der kom ikke flere anmeldelser om uro på stedet.

Brandundersøgelse – Lynggårdsvænget, Kalundborg

Kl. 16.28 var der ifølge brandvæsnet gået ild i en container med papiraffald. Containerens indhold formodes at være blevet antændt af ukendte personer, idet brandvæsnet og politiet fandt en pakke tændstikker tæt på brandstedet. Der skete kun skade på containeren, og ingen personer kom til skade ved branden, som nu efterforskes nærmere af politiet for at få afklaret, om tændstikkerne kan være blevet brugt af p.t. ukendte personer til at antænde indholdet i containeren.

Færdselsuheld – Tissøvej, Jorløse, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 12.50 anmeldte en 51-årig kvinde fra Store-Fuglede, at hun under kørsel i en personbil ad Tissøvej mod syd blev overhalet af en blå varevogn, som herunder strejfede den 51-åriges bil med mindre materiel skade til følge. Føreren af varevognen fortsatte imidlertid sin kørsel uden at standse for at deltage i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Anmelderen bemærkede, at varebilen ikke var forsynet med nummerplade bagpå, hvorfor hun ikke kunne beskrive den nærmere. Politiet har nu optaget rapport om uheldet og forsøger at få føreren af den blå varebil identificeret.

Politiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der måtte have oplysninger om personer, der er i besiddelse af en blå varebil med formentlig lettere skade på bilens højre side. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Brand i bil – Skovbrynet – Kalundborg

Kl. 21.29 opstod der brand i en parkeret bil, så politi og brandvæsen kørte til stedet. Tre personer var blevet set løbe fra stedet. Brandvæsnet fik slukke ilden i bilen inden den spredte sig yderligere, men bilen udbrændte. Politiet undersøgte den udbrændte bil, en hvid Peugeot 3009 personbil årg. 2019. Bilen havde fået knust en rude og politiet efterforsker branden som påsat. De tre personer som løb fra stedet kort efter branden startede beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Iført: T-shirt og mørke handsker
B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun. Iført: iHættetrøje med hætten trukket op over hovedet.
C: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun. Iført: Hættetrøje med hætten trukket op over overhovedet.

Vidner som har bemærket de beskrevne personer før eller efter branden opstod, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Indbrud i Perioden

Skovhusvej, Reersø Strand, Gørlev
Ingerslevvej, Bjerge Sydstrand, Gørlev
Tranevej, Høng
Mosevangen, Kalundborg
Svenstrupvej, Kalundborg
P. Paludansvej, Kalundborg
Skovhusvej, Ugerløse

Del på sociale medier