Stemmen bag ordene “ hutlihut, og “nej nej nej, nej nej nej… Det er løgn, Preben!” kommer til Årby Forsamlingshus.

Projekt Liv I Forsamlingshusene og Årby forsamlingshus har inviteret Flemming Toft til at komme og holde foredrag tirsdag d. 22. oktober. Aftenen begynder med fællesspisning kl. 18.00 og kl. 19.00 går Fleming Toft på scenen.

Flemming Toft er særlig kendt som kommentator af store sportsbegivenheder. Han er ophavsmanden til det legendariske udbrud ”Hutlihut”, og det er svært at sige dansk landsholdsfodbold uden at sige Flemming Toft, der i årtier har været stemmen bag mere end 300 fodboldlandsholdskampe. Flemming Toft er dog meget mere end sportskommentator og i sine populære foredrag bringer han også sin udenrigspolitiske baggrund og store interesse og viden inden for kultur, lande, folkefærd og historie i spil.

Vær med til et spændende foredrag med Flemming Toft, omkring hans liv som stemmen, hele Danmark kender, for de store sportsbegivenheder. Hør om hans liv og karriere, hans uddannelse som journalist på Danmarks Journalisthøjskole, hans arbejde hos Frederiksborg Amts Avis, Berlingske Tidende, Politiken, Nordisk Film, DR og hvordan han var med til at starte Sporten på TV 2. Kom med igennem diverse store sportsbegivenheder, når han fortæller om hans mere end 25 års erfaring som sportens stemme. Mon ikke der også kommer en historie om det legendariske “Hutlihut”?

Man finder Årby forsamlingshus på adressen Melbygade 2.A, 4400 Kalundborg.

For at deltage, skal man tilmelde sig direkte hos Årby Forsamlingshus senest den 14. oktober på: e-mail: bawamelbygade5@mail.dk eller mobil: 51 15 88 66

Prisen er 150 kr. og inkluderer foredrag og menuen flæskestegsburger. Drikkevarer skal tilkøbes.