Permakultur, eller det som også hedder Permanent Agriculture – altså “vedvarende kultur”, er et fænomen, der allerede begyndte i 1970’erne. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug, hvor man arbejder med forudsætninger for en vedvarende dyrkning.

Denne kultur har de taget til sig hos Birkegården, og du kan nu opleve, hvordan det hele ser ud og fungerer.

Rundvisning/foredrag kl. 17: Kom med til rundvisning i Birkegårdens spiselige Permakulturhave. Mette Brodersen som er medlem af pemakulturforeningen og står bag facebooksiden: “Dyrkning efter permakultur principper i praksis” kommer og fortæller om principperne i permakultur, og hun fortæller om opbygningen af Birkegårdens Permahave.

Efterfølgende bydes der på Urtete, kaffe og kage med havens overflod af lækre sommerbær.

Er du nysgerrig på at smage, og vil du gerne vide lidt mere om den frodighed, man kan opnå ved at dyrke efter permakultur principperne? Så kom og hør og få inspiration til din egen have.

Pris: For hele arrangementet 200 kr. (inkl. entré) / Har du sæsonkort 100 kr.
Tilmelding: Senest den 18. august på bh@birkegaarden.dk.

NB: Du kan samtidig se Birkegårdens andre fire haver.

Læs endnu mere om Birkegården her.