Glæd dig! Nu sender Kalundborg Biblioteker endnu et programkatalog på gaden, spækket med kulturelle oplevelser og spændende artikler. Det fejrer de med en release-fest d. 17. august, hvor man håber at se jer alle sammen til fejringen kl. 10-13 på:
– Kalundborg Bibliotek
– Høng Bibliotek
– Gørlev Bibliotek
– Ubby Bibliotek
– Svebølle Kvik bibliotek.

Her udleveres katalogerne, og billetter kan købes til efterårets mange nye arrangementer.

OBS! Først kl. 11 starter billetsalget på alle bibliotekerne, det betyder at alle på denne måde, har en timer til at orientere sig i det nye program, før det går løs med at booke billetter, og bibliotekerne hjælper gerne med køb.

Der vil desuden være en forfriskning og kaffe samt lidt sødt til tanden samt kreative funboxe for store og små på Ubby, Høng, Gørlev, Svebølle og Kalundborg Biblioteker.

Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget i Kalundborg Kommune, vil afsløre efterårets program på følgende biblioteker,
på Svebølle Bibliotek er det Formand Ole Glahn,
på Ubby Bibliotek er det Dan Hansen,
på Kalundborg Bibliotek er det Hans Kurt Jørgensen.

Konkurrence på alle bibliotekerne
I et af katalogerne på hvert bibliotek gemmer der sig et gavekort på 150,- kr., som kan anvendes til et eller flere biblioteksarrangementer. Så kom og hent et katalog, måske er det dig der vinder?

Foto: ABW