Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet fra den 1. juli til den 9. juli 2019.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Cyklist ramt i færdselsuheld – Havnevej, Havnsø, Føllenslev – Kalundborg

Kl. 16.23 skete et uheld imellem to biler, da en 76-årig mand fra Føllenslev bremsede op for at svinge til venstre, og blev ramt af en 27-årig kvinde fra Sorø, som havde overset at den forankørende var standset op. Den 76-åriges bil blev som følge af påkørslen skubbet frem og kørte op på cykelstien, hvor et bedsteforældrepar kom kørende på cykel med deres børnebørn. Bedstemoderen havde en 5-årig pige i et barnesæde bag på sin cykel. De blev ramt af den svingende bil, så de væltede. De bar begge cykelhjelm og kom ikke alvorligt til skade. Ingen andre personer fik skader ved uheldet, men der var tilkaldt to ambulancer, som tilså alle parterne. Bedstemoderen blev kørt til kontrol på sygehuset på grund af smerter i den ene ankel, men slap fra uheldet med knubs. Den 5-årige fik en ordentlig forskrækkelse, men har det efter omstændighederne det godt. Politiet skrev en rapport om uheldet, der skal belyse omstændighederne omkring uheldet.

Spirituskørsel – Gørlev Landevej, Kalundborg

Kl. 00.07 sigtede og anholdt politiet en 42-årig mand fra Kalundborg for spirituskørsel i en personbil. Et vidne havde bemærket, at han kørte usikkert og undrerettede politiet, så de kunne standse ham. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 42-årige høre mere fra politiet.

Røveriforsøg mod dagligvareforretning – Centervej, Høng – Kalundborg

Kl 20.24 fik politiet en anmeldelse om forsøg på røveri i en dagligvareforretning, hvor en ukendt gerningsmand havde truet med en kniv for at få udleveret kontanter fra dagligvareforretningens kasse. Kassemedarbejderen havde søgt tilflugt i baglokalet, og gerningsmanden flygtede fra stedet i nordvestlig retning uden noget udbytte. Politiet har talt med flere vidner til røveriforsøget, og de beskriver gerningsmanden som: mand, 16-18 år, 160-170 cm, kropsbygning: spinkel. Manden var iført sort hættetrøje, sort maske, som dækkede mund og hals, sorte bukser, sorte sko og grå arbejdshandsker. Han medbragte en kniv på 10-12 cm. Politiet vil gerne i kontakt med personer, som har oplysninger om gerningsmanden færden, efter han forlod dagligvareforretningen.

Brand i bil – Lerchenfeldvej, Kalundborg

Kl. 03.16 kørte politi og brandvæsen til en anmeldelse om brand i en bil, der holdt på en parkeringsplads tæt ved Lerchenfeldtvej nr. 46. Der kom sort røg fra bilen, og der var store flammer. Bilen kunne ikke reddes og udbrændte helt. Der var ikke fare for, at ilden skulle sprede sig til andet. Politiet undersøger nu årsagen til branden, der ikke umiddelbart kunne forklares.

Vidner der har set nogen personer i eller omkring bilen op til at den brød i brand omkring kl 03.16, eller som iøvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Spirituskørsel – Bredekildevej , Kalundborg

Kl. 00.02 standsede en patrulje en knallert, der kom kørende af Bredkildevej i vestlig retning, for at foretage en rutinemæssig kontrol af føreren og hans knallert. Knallerten blev ført af en 34-årig mand fra Kalundborg. Føreren af knallerten bar ikke styrthjelm, og patruljen mistænkte, at føreren havde en promille over det tilladte. Manden blev derfor sigtet for spirituskørsel. Da patruljen ville anholde manden for at få udtaget en blodprøve, forsøgte manden at slå betjentene, og han løb fra stedet. Betjentene løb dog manden op og han blev anholdt og ilagt håndjern, mens han gjorde kraftig modstand. Manden blev senere på natten løsladt igen, men han er fortsat sigtet i sagen og vil høre nærmere, når hans sag skal afgøres.