Fisk kan også være økologiske! En række lande i Europa har godkendte regelsæt for økologisk produktion af opdrætsfisk – bl.a. ørred, som bliver opdrættet på økologiske dambrug helt på linje med tilsvarende økologisk produktion af bl.a. kyllinger indenfor landbruget. I 2012 etablerede Musholm økologisk opdræt ved Karrebæk havbrug i samarbejde med Bisserup havbrug, som har drevet økologisk havbrug i mange år.

I 2010 indførtes et fælles EU-regelsæt (EU-forordning) for økologisk akvakulturproduktion.
I Danmark blev der vedtaget regler for økologisk fiskeopdræt allerede i 2004 og siden har foreløbig 6 danske pionerdambrug og 1 pionerhavbrug arbejdet med indførsel af økologisk produktion af opdrætsfisk – og flere er på vej.

De første økologiske opdrætsfisk lå klar til de danske forbrugere i september 2005. Siden har interessen og efterspørgslen af økologiske opdrætsfisk været stærkt stigende fra såvel danske som udenlandske forbrugeres side.

I 2012 etablerede Musholm økologisk opdræt ved Karrebæk havbrug i samarbejde med Bisserup havbrug, som har drevet økologisk havbrug i mange år. Musholm har også konventionelt havbrug, og de mener, at konventionelt havbrug også er en god og miljøvenlig produktionsform. De anerkender samtidig, at der er en øget interesse for økologiske havopdrættede ørreder på de danske og udenlandske markeder, og de har derfor valgt også at gå i gang med økologisk havbrug.

Der er brug for både økologisk og konventionel produktion af fisk og andre fødevarer. Og de to forskellige produktionsformer kan fint supplere hinanden og bidrage til en gensidig positiv udvikling af nye opdrætsformer og nye produkter til de danske forbrugere.

Foto: IDM