Nu er det tid til loppemarked i Havneparken! 2 søndage i juli og 2 søndage i august, har du nu mulighed for at enten at sælge dine brugte sager, eller gå på jagt efter de helt fede loppefund, når Kultur og Fritid arrangerer loppemarked i Havneparken!

Foto: SDL

Der bliver fire tematiserede loppemarkeder, du kan opleve i Havneparken. Ét for og til børn, ét med secondhand genbrugstøj og to med brugskunst m.m. Flere af dem i samarbejde med lokale foreninger.

Alle loppemarkeder er kl. 11.00 – 15.00, og man kan stille op fra kl. 9.00.

Brugskunst – 7. juli + 21. juli
Glas, møbler, lysestager, lamper, krukker og unikke dimser og dutter. På disse dage kan der sælges og købes brugskunst mv. Gå på jagt efter de gemte loppeskatte, og se om du kan gøre et kup! For hvad kan gøre indretningen mere personlig end unikke loppefund!

Tag din familie med i Havneparken, lad børnene lege på legepladsen, spil beachvolley eller tag en dukkert i Havnen.

Du kan også altid købe frokost i grillen, få en is hos Havnens is eller en god kop kaffe hos Costa Kalundborg Kaffe.

Foto: ABW

For børn – 4. august (i samarbejde med Familiehjørnet)
Kom til børneloppemarked med Familiehjørnet i Havneparken, og sælg eller køb børnetøj og legetøj! Du kan selv booke en stand – eller booke en til dit barn!

Når du er færdig med at handle, så er der masser af andre aktiviteter for børn hele dagen. Kl. 13.00 vises Disneys’ Find Nemo på storskærmen og Ungdommens Røde Kors kommer forbi med andre sjove børneaktiviteter.

Familiehjørnet er en forening for småbørnsfamilier, der laver aktiviteter,
arrangementer og events. Følg Familiehjørnet på Facebook: Familiehjørnet Kalundborg

Secondhand tøj – 18. august (i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Røde Kors)
Gå på opdagelse efter unikke genbrugsfund når Ungdommens Røde Kors i samarbejde med Røde Kors Kalundborg er vært for dette secondhand-loppemarked! Book din egen stand eller kom forbi og gør et kup!

Du kan også blive inspireret til modeshowet, med modeller i secondhand-tøj der er særligt udvalgt af Ungdommens Røde Kors. Modeshowet starter kl. 12.00.

Røde Kors

Røde Kors har mange aktiviteter både lokalt, nationalt og internationalt. Hvor der er konflikter eller naturkatastrofer i verden, hjælper Røde Kors de civile ofre med mad, vand, medicin, tøj og andre livsnødvendigheder.

I Kalundborg Kommune de med aktiviteter og ekstra beløb til udvalgte områder. Røde Kors i Kalundborg Kommune har 3 genbrugsbutikker, der tjener penge, så vi kan hjælpe udsatte og sårbare mennesker, hvor de end er. Hjælp os med at hjælpe andre!

Ungdommens Røde Kors

I lokalafdelingen i Kalundborg er vi en gruppe af unge frivillige, der sammen ønsker at gøre en forskel for lokalområdets børn og unge på en sjov og interessant måde. Dette opnår vi gennem samarbejde med andre organisationer og en masse hyggelige møder, hvor vi sammen afdækker behovet for nye aktiviteter, starter aktiviteter op og støtter aktiviteterne, når de kører.

Vores ønske er at gøre vores område så attraktivt og spændende som muligt for børn og unge. Tilmed går vi op i at værne om vores fantastiske frivillige og skabe et godt socialt netværk, hvor der er plads til alle. Find os på Facebook: Ungdommens Røde Kors – Kalundborg!

Når du booker en loppestand på et af markederne følger der et bord med på 183 x 76 cm. Du er velkommen til selv at medbringe tøjstativer m.m.

En stand koster 100 kr. og du kan booke den på www.kalundborghavnepark.dk eller via begivenheden på facebook.