Her kan man se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet fra den 8. til den 19. marts 2019.

Bemærk, at det er de hændelser, som politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spirituskørsel – Reersøvej, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 1628 anholdt og sigtede politiet en 47-årig mand fra Dianalund for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Påvirket på knallert – Kalundborgvej, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 0208 sigtede og anholdt politiet en 22-årig mand lokalområdet, der kørte spiritus og narkokørsel på en lille knallert. En narkometertest viste, at han foruden spiritus havde indtaget kokain. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.

Spirituskørsel – Dybekær, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 0315 blev en 21-årig mand fra Gørlev sigtet og anholdt for spirituskørsel i en personbil. Han fik udtaget en blodprøve og blev løsladt. Når svaret på prøven kommer, vil han høre mere fra politiet.

Gnister fra lampeudtag – Kalundborgvej, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 1844 rykkede både brandvæsnet og politiet ud til en gymnastiksal, hvor der pludselig kom røg fra lampeudtag. Et børnegymnastikhold var blevet evakueret, da der også var gnister, og noget sort dryppede ned i salen. Brandvæsnet undersøgte lampeudtaget og konstaterede, at der ikke var fare for ildebrand. Politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af anmeldelsen, idet ingen var kommet til skade.

Tyveri fra lomme – Gørlev og Kalundborg

Slagelsevej, Kalundborg
Kl. 1201 anmeldte en 81-årig kvinde fra Kalundborg, at hun omkring kl. 10-10.30 var i Rema supermarked og handle. Hun havde sin pung i en jakkelomme med lynlås, men da hun kom op til at kassen for at betale, opdagede hun at hendes pung var væk. Hendes pung blev senere fundet på supermarkedets parkeringsplads og indleveret i butikken. Der manglede nu 3700 kr. Tilbage i pungen lå anmelderens kort og 100 kr. i kontanter.

Algade, Gørlev Sjælland, Kalundborg
Kl. 1303 fik politiet anmeldelse om, at en 72-årig kvinde fra Gørlev, var i Rema Supermarked i Gørlev og handle omkring kl. 11.10. Her blev hendes pung ubemærket stjålet fra et net i indkøbsvognen. I pungen lå 1500 kr. og diverse kort. Der blev efterfølgende hævet i alt 5000 kr. ved 4 hævninger på et dankort fra pungen.

Politiet efterforsker sagerne i relation til de øvrige tyverier og tricktyverier, der blev begået i supermarkeder på Vestsjælland fredag og lørdag.

Brand i shelter – Algade, Gørlev – Kalundborg

Kl. 0139 kom et alarm 112-opkald om brand i et shelter. Politiet kørte til stedet, hvor brandvæsnet var i gang med slukningsarbejdet. Ingen personer kom til skade ved branden, men shelteret udbrændte. Ilden bredte sig ikke yderligere. Politiet undersøger nu sagen nærmere, da der ikke var en naturlig forklaring på, hvorfor branden opstod.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set personer omkring shelteret op til at branden startede, eller fra borgere, der i øvrigt har oplysninger i sagen. Kontakt politiet på tlf. 114.

Færdselsuheld – Sæbyvej, Sæby, Høng – Kalundborg

Kl. 1920 anmeldte en 58-årig kvinde fra Høng, at hun kl. ca. 1830 kørte i en personbil ad Sæbyvej mod syd. I en venstrekurve i skoven ved en rasteplads ud for Tissø trak en modkørende, større bilist over i modsat side af vejen, så hun blev påkørt på venstre forskærm. Modparten, hvis køretøj var grå, fortsatte imidlertid sin kørsel i nordlig retning og deltog ikke i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Politiet forsøger nu – om muligt – at få identificeret flugtbilisten.

Narkokørsel – Vænget, Kalundborg

Kl. 2034 anholdt og sigtede politiet en 28-årig mand fra Kalundborg for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, idet en narkometertest indikerede, at han var påvirket af kokain. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Færdselsuheld med cyklist – Rundkørslen på Kalundborgvej/Holbæk

Kl. 1751 kom en 22-årig mand fra Holbæk kørende i bil ind i rundkørslen og ud af første vej. Her kom en 55-årig mand fra Holbæk kørende på cykel på cykelstien og kørte ind i siden på bilen, selvom cyklisten havde vigepligt i rundkørslen.
Cyklisten blev efterfølgende kørt til Holbæk Sygehus for at blive undersøgt for skaderne. Manden slap fra uheldet med knubs.

Brand på toilet – Stationsvej, Svebølle – Kalundborg

Kl. 1353 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et lokale på en skole. Det viste sig, at der havde været ildebrand på et toilet, hvor en skraldespand var brændt. En kvindelig lærer var i en undervisningstime blevet opmærksom på mærkelig lyde fra et nærliggende toilet. Hun konstaterede, at der var ild i skraldespanden på toilettet og fik kort efter ilden slukket ved brug af en pulverslukker. Hele toilettet blev røg- og sodskadet som følge af branden, der nu undersøges nærmere af politiet, da der ikke umiddelbart er en naturlig årsag til brandens opståen. Den kvindelige lærer blev bragt til skadestuen til kontrol for eventuel røgforgiftning, men hun var sluppet uskadt fra hændelsen.

Brand i staldbygning – Davrupvej, Jyderup – Kalundborg

Kl. 0538 slog en forbipasserende alarm til brandvæsnet og politiet, idet der var ildebrand i en staldbygning. Ved politiets ankomst var brandvæsnet i fuld gang med brandslukning af en staldlænge, der blev brugt til opbevaring. Ilden var bekæmpet kort før kl. ca. 0700, og det var lykkedes at undgå, at ilden bredte sig til beboelsen. Ingen er kommet til skade ved branden, der begrænsede sig til staldbygningen. Nogle timers efterslukning skal overstås, før politiet kan kigge nærmere på årsagen til brandens opståen. Umiddelbart vurderer politiet, at der ikke er noget mistænkeligt i forbindelse med brandens opståen.

Kørsel i frakendelsestiden – Kalundborgvej v/ Dønneland – Kalundborg

Kl. 1500 standsede politiet en 23-årig kvinde i en personbil. Kvinden kørte, selvom hun kort forinden var blevet frakendt førerretten i tre år i forbindelse med en sag om narkokørsel. Hun blev sigtet for kørslen og fik en formaning om ikke at køre mere.

Færdselsuheld – Sydhavnsvej, Kalundborg

Kl. 1526 var der sket et færdselsuheld med to bilister, der var stødt sammen. En 21-årig kvinde fra Kalundborg var kørt i en personbil ad Sydhavnsvej mod syd, da hun først sænkede farten, senere standsede, for at lade en forankørende lave et venstresving ind i en indkørsel. Det overså en bagfra kommende, 45-årig kvinde fra Kalundborg, så hun med sin personbil påkørte bagenden af den 21-åriges bil, selv om hun forsøgte både at bremse og undvige højre om. Ingen af de to parter kom til skade ved uheldet, der dog medførte mindre materielle skader på de implicerede biler.

Tricktyveri – Sct. Jørgensbjerg, Kalundborg

Kl. 1100 anmeldte en 60-årig kvinde, at hun kort forinden havde været i Aldi supermarked og handle, da en mand “tabte” en vare foran hende. Anmelderen samlede varen op til manden, hvorefter hun gik tilbage til sin indkøbsvogn. I vognen var den 60-åriges taske, der nu stod åben og hendes pung med 300 kr. i kontanter manglede.
Manden, der afledte anmelderens opmærksomhed, beskrives som: Mand, Dansk af udseende, 45-50 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Grå, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk

Politiet fik fredag flere anmeldelser med lignende tricktyverier begået på Vestsjælland. Politiet efterforsker nu sagerne og forsøger at sikre videoovervågning fra gerningsstederne. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har set den beskrevne mand i Aldi i Kalundborg lørdag formiddag.

Narkokørsel – Sydhavnsvej, Kalundborg

Kl. 2050 sigtede og anholdt politiet en 26-årig mand fra Kalundborg for narkokørsel, da han kørte i en personbil, selvom han var påvirket af hash. Den 26-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Indbrud i Perioden

Nørre Alle, Kalundborg

Del på sociale medier