Her kan man se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet fra den 11. til den 20. februar 2019.

Bemærk, at det er de hændelser, som politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Bilbrand – Gørlev

Kl. 0145 ringede en borger til politiet, fordi der var brand i en bil ved Falkensøvej i Gørlev. Bilen var helt udbrændt, da patruljen kom til stedet, og efter kontakt til ejeren af bilens nummerplader blev det klart, at bilen har været stjålet. Brandvæsnet slukkede branden, og myndighederne undersøger nu omstændighederne ved den udbrændte bil.

Lørdag – søndag:
Blufærdighedskrænkelse – Høng

Kl. 0921 kontaktede en mand fra Høng politiet, fordi hans 59-årige mor, der også er fra lokalområdet, kort forinden var blevet antastet af en mand, der ønskede at have et seksuelt forhold til hende. Kvinden var ude og gå en tur, da den yngre mand henvendte sig til hende. Da hun afslog tilbuddet, foreslog manden at betale hende penge for den foreslåede seksuelle ydelse, men også det afslog kvinden, der ikke så, hvor manden forsvandt hen.
Manden beskrives som: Dansk af udseende, 20-25 år, cirka 175-180 cm høj, spinkel af bygning, kort hår og iført mørk jakke og mørke bukser.
Politiet forsøger nu at få manden identificeret og efterlyser vidner, der har set manden i området.

Arbejdsulykke – Hallas Alle, Kalundborg

Kl. 0835 fik politiet via alarm 112 melding om, at to personer var kommet til skade i forbindelse med deres arbejde på en fabrik. Ambulancer og politiet kørte til stedet, hvor det viste sig, at en 28-årig mand fra Høng og en 43-årig kvinde fra Hvidovre begge havde fået base ud over sig, og at den ene endda havde fået lidt i øjnene. Begge blev bragt til skadestuen til fornøden behandling, og politiet optog rapport om ulykken, så politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet kan afgøre, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

15 personer fik forstyrret nattesøvnen – Holbæk / Odsherred / Kalundborg kommuner

I alt 15 personer med bopæl i enten Holbæk, Odsherred eller Kalundborg kommuner fik i nat fra kl. ca. 0100 forstyrret deres nattesøvn, da politiet bankede på deres dør. Årsagen var ikke helt tilfældig, idet de 15 alle havde et udestående med fogedretten i Holbæk, som havde bedt politiet om hente dem. De var alle efterlyst af politiet, fordi de alle havde undladt at reagere på indkaldelse til fogedretten på grund af et økonomisk udestående med en modpart, som har penge til gode. Alle blev frihedsberøvet, da politiet traf dem, og de har haft midlertidigt logi på politistationen i Holbæk, indtil fogedretten i Holbæk kan tage imod dem i løbet af tirsdag formiddag.
Politiet gennemfører med jævne mellemrum denne type aktioner for at bringe udeblevne og efterlyste personer i fogedretten. Alle har dog mulighed for at selv at møde op i fogedretten for at få klaret retsmødet, inden politiet banker på døren. Den mulighed, og ikke mindst opfordring, har politiet hermed givet videre til andre, der ikke fik besøg af politiet i nat, men som måske vil få det på et andet tidspunkt.

OPFØLGNING

Spiritus-/narkokørsel – Svends Alle, Kalundborg

Kl. 1930 anholdt og sigtede politiet en 38-årig mand uden fast bopæl i København for kørsel i formentlig både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Han fik derfor udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.

Færdselsuheld – Skovvejen, Svebølle – Kalundborg

Kl. 2052 forulykkede en 19-årig mand fra Kalundborg, da han i en personbil kørte ad Skovvejen mod nord. Af ukendte årsager mistede han herredømmet over bilen, der kørte af vejen, ind over græs og gennem et buskads, inden han påkørte et vejtræ. Den 19-årige slap uskadt fra uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret.

Fogedaktion – flere anholdt i Holbæk/Kalundborg

Politiet har i dag afholdt en anholdelsesaktion af personer, der er søgt til fogedretten. Der blev anholdt i alt 4 personer med bopæl i Holbæk og Kalundborg, da de havde undladt at reagere på fogedrettens indkaldelse. Fogedaktionerne fortsætter de kommende uger, hvor politiet anholder personer, der er eftersøgt til fogedsager.

Borgere, der har et udestående med fogedretten, bedes kontakte retten i Roskilde eller Holbæk og lave en aftale, så de ikke risikerer at blive anholdt af politiet.

Hastighedssag – Holbækvej, Kalundborg

Kl. 2020 foretog politiet en hastighedskontrol med laser, hvor de foretog en måling af en personbil, som kørte 103 km/t, selvom den tilladte hastighed på stedet var 60 km/t. Føreren var en 27-årig mand fra Kalundborg, der nu kan forvente en bøde på 4000 kr og 500 kr til offerfonden. Der vil desuden blive nedlagt påstand om en betinget frakendelse af førerretten for den forseelse.

Indbrud i Perioden

Centervej, Høng
Kordilgade, Kalundborg
J. H. Petersens Alle, Kalundborg
Skibbrogade, Kalundborg
Kåstrupvej, Kalundborg
Hasselvej, Kalundborg
Sct.Jørgensbjerg, Kalundborg