Landdistrikterne i Midt- og Nordvestsjælland kæmper for udvikling. Det kom til udtryk i årets første ansøgningsrunde i fordeling af tilskudsmidler fra LAG Midt-Nordvestsjælland (LAG står for Lokale AktionsGrupper). Bestyrelsen besluttede at give støtte til 9 projekter ud af 27 ansøgninger og uddelte små 2,6 mio.kr. Heraf gik 800.000 til projekter i Kalundborg kommune.

I årets første runde modtog LAG Midt-Nordvestsjælland 27 ansøgninger, der samlet søgte om 6,6 mio.kr. Det ansøgte beløb kunne i virkeligheden have været langt højere, men skyldes at bestyrelsen har fastsat en regel om, at et projekt højest kan søges om 400.000 kr. Reglen er fastsat med det formål at kunne tilgodese flest mulige projekter.
Bestyrelsen understreger, at man gerne ville have imødekommet flere af de stærke og gennemarbejdede projekter, der med et beskeden støttebeløb kunne have skabt udvikling i landdistrikterne.

Desværre er virkeligheden den, at LAG Midt-Nordvestsjælland kun har 4 mio.kr. til uddeling i hele 2019. Støttebeløbet skal tilgodese alle landdistrikterne i Odsherred, Kalundborg, Sorø, Lejre og Holbæk. LAG Midt-Nordvestsjælland afholder årligt to ansøgningsrunder. Den næste ansøgningsrunde er 20. august 2019.

Her er de projekter med tilknytning til Kalundborg, som bestyrelsen for LAG Midt-Nordvestsjælland udvalgte til støtte på bestyrelsesmødet den 07. februar 2019:

Bjergtaget – arbejdspladser der skaber synergi i landdistrikter: 400.000 kr.
Wrappy naturlig og bæredygtig madindparkning: 400.000 kr.

Del på sociale medier