Lone Wernblad har taget initiativ til en Nordisk Kulturfestival, hvor hun sammen med Kalundborg Biblioteker og Foreningen Norden har indgået partnerskab.

Billede: Kalundborg Biblioteker.

Nu søger Lone Wernblad frivillige til at afvikle festivalen. Så hvis man vil være en aktiv del af Kalundborg Nordisk Kulturfestival, så kan man melde sig som frivillig. Festivalen, som løber af stablen i april, har brug for folk, der kan hjælpe til før, under og efter festivalen.

Mandag den 25. februar er der informationsmøde, hvor man, hvis man har meldt sig, kan høre mere om hvilke opgaver, der er brug for hjælp til. Lone Wernblad vil være til stede og koordinere indsatsen. Har man spørgsmål, eller vil man gerne tilmelde sig informationsmødet, så kan man sende et e-brev til: info@lonewernblad.dk

Vil man vide mere om Nordisk Kulturfestival i Kalundborg kommune, så kan man med fordel hente bibliotekets Arrangementsmagasin gratis på et af Kalundborg Kommunes biblioteker – eller man kan hente en elektronisk udgave her. Detaljeret program er under udarbejdelse og udsendes senere.

Del på sociale medier