Forsamlingshuset på Røsnæs fik en kærkommen nytårsgave af Nykredits Fond – nemlig 50.000 kr. til vedligeholdelse af gavlen.

Vejret kan være barskt på Røsnæs, og det er gået ud over murværket i det mere end hundrede år gamle forsamlingshus. Derfor er det en kærkommen nytårsgave, Røsnæs Udvikling og Beboerforening har fået af Nykredits Fond – nemlig 50.000 kr. til renovering af gavlen, der er en af de mest udsatte facader.

“Vi tror på fællesskaberne og på det lokale engagement. Det er dét, skal til for at skabe steder, hvor det er godt at bo. Her er det helt nødvendigt med steder som Røsnæs forsamlingshus, og jeg er glad for, at vi med donationen kan give et skulderklap til hele lokalområdet og drivkræfterne bag,” siger Michael Demsitz, næstformand i bestyrelsen i Nykredits Fond.