Hvis man kunne tænke sig at blive lægdommer eller domsmand er det nu man søge om optagelse på kommunens såkaldte grundliste; det skriver Kalundborg Kommune.

Hvert fjerde år skal kommunens grundlisteudvalg nemlig indstille en liste til domstolene over borgere fra kommunen, som er mulige domsmænd eller nævninge. Næste periode går fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Udpegning
I Kalundborg Kommune er det de politiske partier, der indstiller kandidater til domsmænd og nævninge. Man behøver dog ikke at være medlem af et parti for at komme i betragtning.

Domsmænd og nævninge kaldes under ét for lægdommere. De udpeges for 4 år ad gangen.

I Kalundborg Kommune skal der i alt udpeges 162 kandidater efter indstilling af de partier, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, og evt. annoncering efter kandidater. Alle kandidater skrives på en liste kaldet Grundlisten for Kalundborg Kommune.

Landsretten udpeger ved lodtrækning cirka halvdelen af dem, der står på grundlisten, til nævninge- og domsmandslister for landsretten og for hver byret. De, der bliver udtaget, får skriftlig besked om det.
Som borger i Kalundborg Kommune kan man blive lægdommer ved Retten i Holbæk og/eller Østre Landsret.

Som lægdommer bliver man registreret i Det Centrale Rettighedsregister, således at landsretten vil blive informeret, hvis man bliver sigtet for strafbare forhold.

Hvem kan kandidere?
Der tilstræbes en bred repræsentation af alder, køn, uddannelsesbaggrund og etniske minoriteter, svarende til andelen af befolkningen i kommunen.

Personlige krav til lægdommere:

  • skal være uberygtede (dvs. ikke straffet for alvorlige forbrydelser)
  • skal have valgret til Folketinget
  • skal være i stand til at varetage sine pligter, og må således ikke have åndelige eller legemlige svagheder, der umuliggør dette
  • skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
  • må ikke fylde 80 år i perioden, hvor grundlisten gælder (dvs. at der i denne periode ikke må udpeges personer født før den 1. januar 1944)
  • skal være fyldt 18 år senest 1. januar 2020 (dvs. at personen ikke må være født senere end 1. januar 2002)

Man kan ikke være lægdommer, hvis man er ansat i følgende stillinger:

  • Minister
  • Ansat i ministeriers departementer
  • Ansat i chefstillinger i underordnede myndigheder til ministeriers departementer
  • Ansat ved domstole, i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller andre myndigheder på
  • Justitsministeriets område
  • Advokater og advokatfuldmægtige
  • Præster i folkekirken og andre trossamfund

Lægdommere får 1.100 kr. pr. dag.

Ønsker man at melde sig som kandidat til grundlisten 2020 – 2023, kan man kontakte:

  • Den politiske lokalforening
  • Formand af Grundlisteudvalget Tove Røen, tlf. 21 48 10 51 / e-post: flto@ka-net.dk
  • Medlem af Grundlisteudvalget Søren Bang Knudsen tlf. 27 28 30 37 / e-post: info@sbkevent.dk
Del på sociale medier