Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Nov 12, 2018 til Nov 20, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Butikstyveri – Stejlhøj, Kalundborg

Kl. 1903 rykkede politiet ud til et byggemarked, hvor en mand var mistænkt for at have stjålet et rensdyr i akryl til en værdi af 498 kr. Politiet anholdt og sigtede en 35-årig mand fra Kalundborg for tyveriet, da der var mistanke om flere tyverier tidligere. Det var der dog ikke grundlag for at mistænke manden for, hvorfor han kun var anholdt kortvarigt i forbindelse med den aktuelle tyverisag, som han vil høre nærmere til, når sagen skal afgøres.

Spirituskørsel – Stejlhøj, Kalundborg

Kl. 2248 anholdt og sigtede politiet en 59-årig mand fra Kalundborg for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

Tryghedsskabende patruljering – Kordilgade, Kalundborg

Kl. 0137 fik politiet oplysninger om, at flere personer gik rundt i gaden og på restaurationerne i området. De var ikke lokale, og deres adfærd virkede lidt utryghedsskabende – uden at de dog lavede noget ulovligt. Politiet kørte til området og fik kontakt med nogle mænd fra både Kalundborg og København. De blev vejledt om god opførsel i byen, og politiet fandt ikke grundlag for at skride yderligere ind over for de pågældende i nattelivet.

Indbrudstyve anholdt – Nyrupsvænget, Kalundborg

Kl. 1018 hørte en opmærksom, kvindelig nabo en tyverialarm gå i gang. Hun gik udenfor og så nu en mand komme løbende med en dyr lampe hen mod en bil, hvor manden satte sig ind på passagersædet. Bilen kørte straks efter fra stedet ad Nyrupvej i retning mod Kalundborg. Politiet ledte med flere patruljer efter bilen, som politiet traf kl. ca. 1050 kørende ad Skovvejen, Jyderup, i østlig retning. Bilen blev standset udramatisk, og en 22-årig kvinde fra Holbæk (fører) og en 21-årig mand fra Nykøbing F (passager) blev anholdt. I bilen fandt politiet diverse indbrudsværktøj og lidt euforiserende stoffer tilhørende den 21-årige mand. Den kvindelige fører var påvirket af narkotika (hash og kokain) under kørslen og fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Lampen og øvrige effekter, der var stjålet fra villaen i Kalundborg, blev ikke fundet. De to anholdt e blev sigtet og afhørt til sagen, men der var ikke grundlag for fremstilling i grundlovsforhør. De blev derfor løsladt efter afsluttet sagsbehandling.

Grov vold – Klosterparkvej, Kalundborg

Kl. 0036 blev en 34-årig mand fra Kalundborg stukket med en kniv i det ene lår, efter at en person havde henvendt sig ved den 34-åriges bopæl. I forbindelse med en kort samtale i døråbningen stak gerningsmanden den 34-årige i det ene lår med en medbragt kniv. Politiet og ambulancepersonale kørte til stedet, hvor der var en del personer forsamlet i området. Det skabte noget uro, så ambulancen afventede, at politiet havde gjort det sikkert at køre frem for afhentning af den sårede mand. Han blev bragt til skadestuen til fornøden behandling og er uden for livsfare. Flere politipatruljer blev sendt til Kalundborg for præventiv patruljering. Efterforskning af knivstikkeriet førte til anholdelse af fire mænd på 18, 19, 20 og 32 år fra Kalundborg og Ikast. De blev alle sigtet for grov vold mod den 34-årige og blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Retsmødet e ndte med , at alle fire mænd fik deres anholdelse opretholdt i 3 x 24 timer. Politiet arbejder nu intensivt videre med sagen for bl.a. at få et muligt motiv belyst. Herefter vil politiet og anklagemyndigheden tage stilling til, om nogen af de fire igen skal fremstilles i retten eller løslades.

Narkokørsel, Frederiksberg, Svebølle, Kalundborg

Kl. 2320 sigtede og anholdt politiet en 20-årig mand fra Svebølle, idet han havde ført en personbil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Han kunne ikke fremvise et kørekort og nægtede først at oplyse sit navn. Politiet fandt frem til hans identitet, og han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han kan forvente en samlet afgørelse for at køre uden kørekort i påvirket tilstand, når resultatet af blodprøven foreligger.

Indbrud i perioden
Klostervangen, Kalundborg Bøgevej, Kalundborg Klosterparkvej, Kalundborg Asser Rigsvej, Kalundborg Holbækvej, Kalundborg Gl. Sorøvej, Kalundborg Nyrupvænget, Kalundborg Gl. Sorøvej, Rørby, Kalundborg Aldersrovej, Værslev, Kalundborg Tingstedvej, Ugerløse