Leg din børnebog! – Jan Kjær og folkene fra Tigertræning er gået sammen om at udvikle en børneevent, der kombinerer børnelitteratur og bevægelseslege.

Pressefoto

De kommer endelig til Kalundborg. Og det bliver garanteret sjovt!

De populære historier om Nomerne inspirerer børnenes fantasi, og med Nomertræningen får de mulighed for at lege og digte videre på historierne.

Hver træningstime starter med en kort beskrivelse af Nomernes evner og deres spændende verden. Legene er enkle bevægelseslege, der tager udgangspunkt i de 6 Nomertyper: kriger, rytter, opfinder, magiker, helbreder og mad-nom.

• Hvert barn laver sin egen Nomermaske.
• Vi træner og leger vi sammen med prinsesse Zika.
• Alle deltagere får et flot Nomer-diplom med hjem.

For 3-8 årige børn, familier, børnehavegrupper og indskolingsklasser. Nomertræningen varer 1½ time. Husk tilmelding på Kalundborg bibliotekernes hjemmeside.

“Træningen gav børnene en aktiv rolle i Nomer-universet. Det gav dem lyst til at lære mere og fremmede derved læselysten. Koblingen mellem bøger og træning inspirerer børnenes fantasi og styrker deres legekompetencer.”
Tania Rangstrup-Christensen (Kulturformidler Biblioteket Frederiksberg).

Del på sociale medier