Forfatterskolen for unge starter op igen i Multihuset i Kalundborg mandag 15. januar, og der er ledige pladser til unge forfatterspirer i alderen 12-18 år.

Forfatterskolen for unge er et tilbud til alle unge i Kalundborg Kommune. Skolen samles hver mandag kl. 17-20 i Multihuset, hvor forfatter Charlotte Weitze står for undervisningen. Undervejs i forløbet arbejdes der med alle mulige genrer og skrivemåder, og elevernes tekster udkommer i en flot antologi sammen med elever fra de øvrige forfatterskoler i midt- og vestsjælland.

I februar deltager Forfatterskolen for unge endvidere i litteraturfestivallen, LITT TALK på Vallekilde Højskole.

I denne video kan du se mere om hvordan det er at gå på forfatterskolen:

Del på sociale medier