Jens Frydendal fortæller om råvildt, rotter og røverhistorier d. 29/11

 Jorløse Forsamlingshus har inviteret tidligere skovfoged, naturvejleder og forfatter Jens Frydendal til foredrag om jagt og vildt onsdag d. 29/11 kl. 18.00. Titlen på foredraget er “råvildt, rotter og røverhistorier,” og som titlen antyder, er foredraget fyldt med  anekdoter og humor. Det er nemlig Jens Frydendals egne erfaringer på jagtstien som har givet stof til dette foredrag.

Foredraget rummer tillige en del faglige oplysninger om jagten og vildtet i Danmark – uden at det dog går alt for meget ud over underholdningsværdien.  Og som Jens Frydendal selv siger på sin jyske lune facon: “Kan ikke anbefales til alt for selvhøjtidelige og nærtagende jægere!”

Foredragsholderen kan skrive mange ting på sit cv. Blandt andet 25 år som leder af naturskolen i Viborg kommune, skovfoged og formand for Danske Skov- og Landskabsingeniører samt forfatter til en række naturbøger. Han har optrådt på TV og rundt om i landet med en række forskellige foredrag, der alle har naturen og jagt som omdrejningspunkt.

Dørene åbnes kl. 18.00 til fællesspisning. Kl. 19.00 begynder selve foredraget.

Tilmelding sker på tlf.: 53292002

Prisen er kr. 125,- og er inkl. spisning og kaffe og kage.

Arrangementet er en del af Projekt Liv I Forsamlingshusene.

 

Jens Frydendal – Foto: Projekt Liv i Forsamlingshusene

 

 

 

Del på sociale medier