Borgere inviteres til en snak om områdets udvikling

D. 6/12 kl. 18.30 – kl. 21.00 inviterer Kalundborg Kommune borgere, erhvervsliv, skoler, institutioner, foreninger, idrætsudøvere og andre interesserede til en snak om områdets udvikling.

I dag rummer Munkesøen en lang række faciliteter, dels fodboldklub, atletikstadion, skaterbane, stier, naturområdet m.m., men hvad med fremtiden?

– Hvilken betydning skal Munkesøen spille for Kalundborg?
– Hvordan kan Munkesøen støtte dine interesser?
– Kræver det nye faciliteter og andre sammenhænge?

Disse og mange andre spørgsmål vil blive diskuteret denne aften. Ideer og input bliver samlet i et oplæg og et idekatalog, som forelægges for politikerne i 1. kvartal 2018.

Mødet foregår i mødelokale 4 i Kalundborg Hallerne, indgang D. Der serveres en sandwich og en vand i pausen, og sørges for lidt kaffe og sødt undervejs.

Af hensyn til forplejning m.m. er tilmelding nødvendig.  Tilmeld dig her – eller til Foreningskonsulent Anders Hørberg på tlf.: 59 53 45 35 eller mail: Anders.Horberg@kalundborg.dk senest d. 3/12 – 2017.

 

Foto: Kalundborg Kommune

 

Del på sociale medier