Kom til debat om bl.a. EU, velfærd, stigende politisk mistillid og et nyt mediebilledes demokratiske betydning

LOF og Jyllands-Posten arrangerer i samarbejde en ny debatkaravane om, hvordan det egentlig går med danskernes syn på EU i et velfærdssamfund under pres, hvor stigende ulighed truer den nok så berømte sammenhængskraft, og hvor et nyt mediebillede oversvømmes af løse påstande og forvanskninger af sandheden. Hvor vi ser et dalende politisk engagement – særligt blandt unge. I lyset af kommunalvalget vil hver aften både handle om den fjerne og den nære politiske virkelighed. Hvad betyder alt dette for den demokratiske dannelse og udvikling?

Debatkaravanen kommer til Asnæs på Kulturhus Aksen, Centervejen 92, onsdag d. 8/11, kl. 19.00.

Gratis adgang – men gerne tilmelding på vores hjemmeside eller på telefon 59561414

Debatkaravanens møde afvikles i tre runder, hvor perspektivet indledningsvis rettes mod den verden du lever i, primært ud fra et europæisk perspektiv. Herefter trækker vi spor til det Danmark, du lever i lige nu. Til slut relaterer vi debatten til lokalsamfundet med blik på lokale udfordringer og muligheder. Der er afsat rigtig god tid til, at du som deltagere kommer til orde med spørgsmål og betragtninger.

I Asnæs vil du møde

  1. runde –  Connie Hedegaard, forhenværende EU-kommissær og minister
  2. runde –  Bent Greve, professor, Institut for samfundsvidenskab, RUC
  3. runde – Thomas Adelskov Borgmester(S) og Morten Egeskov 2. Viceborgmester (V), Odsherred kommune

 

Foto: LOF

 

Del på sociale medier