Kun få billetter tilbage

Bistro Bispegården, Adelgade 6, d. 3/11 kl. 18.00 – 22-00

Når vi kommer ind i den kolde tid, skifter vi ofte de lette vine ud med de fyldige. Vine, der kan serveres, når vores køkken skifter stil, og hvor simreretter og kraftigt kød erstatter det lyse kød og de friske grøntsager. En tid til hygge, mens vi skutter os lidt under de lavere temperaturer.

Under denne smagning vil Goosmann Vin præsentere nogle af de nyheder, der kommer hjem i efteråret, samt nogle af de store klassikere. Både de konventionelle og biodynamiske vine. Vine fra vidt forskellige områder og fra små og håndplukkede producenter. Det hele ledsaget med en lille fortælling om menneskerne bag indholdet i flaskerne. Bispegården med Ulrikka, Jens og feerne får både mad og vin til at gå op i den højere enhed i Rådhuskælderen.

Pris kr. 400,- pr. couvert inkl. en menu afstemt til et udvalg af vores vine.

Begrænset antal pladser. Bestil plads her: place2book

Foto: Goosmann Vin