TV2 Øst vil dokumentere gruppen “Ny i Kalundborg” 

Der bliver derfor optaget i Havneparken på tirsdag d. 8/8. Hensigten er at vise gruppens betydning for opbygning af fællesskab og sociale aktiviteter for nytilflyttere.

“I den anledning skal der selvfølgelig spilles beach volley i Havneparken. Når vores dejlige havn endelig bliver præsenteret i tv, skal vi vise hvor meget liv, glæde og socialt sammenhold, vi har i vores by. Derfor vil vi kraftigt opfordre alle til at komme ned og støtte op om arrangementet. Kom og snup et par uforpligtende sæt volley, eller kom og kig på, få en sludder og hæng ud med os andre” lyder opfordringen.

Arrangementet starter kl. 19.00.

Foto: Kalundborg Havnepark