Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Jun 20, 2017 til Jun 27, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tricktyveri – Centervej, Høng – Kalundborg

Kl. 1728 anmeldte en 79-årig kvinde fra Høng, at hun kl. ca. 1700 efter indkøb i et par nærliggende supermarkeder havde fået stjålet sit dankort, som efterfølgende var blevet misbrugt til hævning af 4750 kr. Da hun med sin rollator var kommet hjem til sin bolig, blev hun opsøgt af to fremmede mænd, hvoraf den ene viste Ugenyt frem og sagde noget på et uforståeligt sprog. Manden fremviste sider i avisen, medens den anden mand også sagde noget uforståeligt. Til sidst forlod de stedet og bukkede for hende. Hun opdagede nu tyveriet af dankortet, som var sket under afledningsmanøvren med avisen. De to mænd blev beskrevet som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 50-55 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: blåternet skjorte,, Medbragte: ugenyt (avis); og B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 35-40 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: rødternet skjorte.

Lokalpolitiet i Kalundborg/Holbæk hører gerne fra borgere, der har bemærket de to mænd i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i området.

Løsnede hjulbolte – Ringsted / Kalundborg / Køge

Kl. 1606 anmeldte en 34-årig kvinde fra Rønnede, at hun mandag i tidsrummet kl. 0900-1210 havde haft sin personbil parkeret ved Lidl, Odinsvej, Ringsted. Da hun kørte derfra, hørte hun en underlig lyd og standsede. Alle bolte på det ene baghjul var blevet løsnet af en ukendt gerningsmand.

Kl. 1711 anmeldte en 46-årig mand fra Kalundborg, at hans personbil havde fået løsnet nogle hjulbolte, hvilket han havde opdaget på grund af en underlig lyd. Bilen havde i løbet af lørdag d. 240617 været parkeret kortvarigt ved H/F Nyvang, Klosterlunden, Kalundborg, hvilket måske kunne være gerningsstedet.

Kl. 2129 anmeldte en 58-årig mand fra Ringsted, at nogle hjulbolte var blevet løsnet på det ene forhjul, medens bilen havde været parkeret ved Køge sygehus mandag i tidsrummet kl. 0750-0920.

Hærværk – Kalundborg.

KL. 2113 blev anmeldt om hærværk på Nyrup Skolen, Nyrupvej. Der blev kastet sten igen en rude og smidt flasker på facaden. Vidner på stedet tilbageholdt en gerningsmand, der er en 13-årig dreng fra Kalundborg. Sagen overgives til de sociale myndigheder.

Brand – Kalundborg

Kl. 1948 blev anmeldt om brand i et udhus på Kongestensvej. Det var formentlig en generator, der var skyld i branden, der førte til et udbrændt udhus og en campingvogn.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Brand i bil – Snertinge, Kalundborg.

KL. 0052 brændte en bil på Lønnevej på en parkeringsplads. Brandårsagen kendes ikke. Politiet efterforsker nu sagen.

Færdselsuheld – Bredgade, Kalundborg

Kl. 1117 kørte en 29-årig mand fra Tølløse i sin personbil ad Bredgade mod øst og svingede til højre ind på en p-plads. I forbindelse med svingningen overså han en knallertkører, der kørte på cykelstien i samme retning. Knallertkøreren kunne ikke nå at bremse og kørte derfor ind i højre side på bilisten. Knallertkøreren var en 63-årig mand fra Kalundborg, som var påvirket af alkohol under kørslen. Han fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Begge parter slap uskadte fra uheldet, og de kan begge forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Udlænding i toget – Banegårdspladsen, Kalundborg

Kl. 2314 fik politiet besked om, at der i et tog, der ville ankomme til Kalundborg kl. ca. 0015, befandt sig en udenlandsk mand uden billet. Politiet kørte til banegården i Kalundborg og fik kontakt med en 18-årig mand fra Afghanistan. Han kom fra Sverige og skulle have været rejst til nærmeste ambassade med henblik på udsendelse, men rejste videre til Danmark. Da han opholdt sig ulovligt i Danmark og var i besiddelse af identitetspapirer med forskellige personlige oplysninger, blev manden anholdt til nærmere undersøgelse af hans personlige forhold og dermed eventuel grundlag for ophold i Danmark.

Spirituskørsel – Rosenhaven, Svebølle – Kalundborg

Kl. 2014 anholdt og sigtede politiet en 69-årig mand fra Svebølle for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Færdselsuheld – Kalundborg.

Kl. 1323 kørte en patrulje efter en motorcykel ad Holbækvej mod Kalundborg. Motorcyklen kørte med ca. 180 km/t. Motorcyklisten overtrådte adskillige §§ i færdselsloven med overhalinger m.v. I Kalundborg mistede motorcyklisten herredømmet over motorcyklen ved en rundkørsel ved Kåstrupvej/Holbækvej. Der skete ingen personskade. Motorcyklisten, en 28-årig mand fra Kalundborg, blev sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven.

Færdselsuheld – Kalundborg.

Kl. 1508 skete et færdselsuheld på Klosterparkvej, hvor en bil, der blev ført af en 41 årig mand fra Høng kørte ad Klosterparkvej og overser en modkørende, der blev ført af en 30-årig kvinde fra Kalundborg. Der sket stor materiel skade, og den kvindelige del af uheldet blev kørt til undersøgelse på hospital, men er ud fra politiets oplysninger ikke kommet alvorligt til skade.

Indbrud i perioden
Bjergesøvej, Hørve
Strandvejen, Reersø, Gørlev
Odinsvej, Høng
Østergade, Høng
Kalundborgvej, Fårevejle
Korsvangen, Ugerløse, Kalundborg
Kalundborgvej, Snertinge
Løvenborg Alle, Regstrup