Kalundborg Kommune indsamler storskrald i ugerne 19, 20 og 21 som et tilbud for alle husholdninger i kommunen.

Storskraldsordningen er en tilmeldeordning, det betyder, at du aktivt skal tilmelde dig, hvis du ønsker at få afhentet storskrald.

Ved tilmelding oplyses telefonnummer, samt hvilke ting og hvor meget der skal afhentes på din adresse. Du kan tilmelde dig på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk/borger/affald eller ved at ringe til Team Ejendom & Affald på telefon 5953 5251.

Det er vigtigt, at du oplyser hvilke og hvor mange ting, du har til storskrald, ellers vil dit storskrald ikke blive afhentet.

Hver husstand kan aflevere 10 enheder. 1 enhed er f.eks. en klar plastsæk med sorteret storskrald, en cykel eller en sofa. Hver sæk må højest veje 15 kg. og de ting der afleveres må højest have en længde på 2,5 meter. Større indbo som f.eks. møbler, tæpper og hårde hvidevarer skal ikke emballeres. Større indbo afhentes normalt uanset vægt.

Læs mere her.

Del på sociale medier