Musikquiz og fællesspisning i Værslev Forsamlingshus

TIP ET HIT er et populært underholdningskoncept, hvor publikum i alle aldre gætter med på kendte hits fra flere årtier.

Kom til Værslev Forsamlingshus torsdag den 6. april. De byder op til fællesspisning kl. 18.00, hvorefter der vil være MusikQuiz og livemusik med gætterier.

Klaus Strand-Holm, der er kendt fra Klaus & Servants, spiller og synger hits fra flere årtier, mens Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Der bliver sunget med ved bordene, der bliver grinet og hvisket til naboen. Hvem var det nu, der sang det nummer? Hvad var det nu, det hed? Hvad var et af kunstnerens andre hit.

Med TIP ET HIT er du garanteret nogle hyggelige timer med god underholdning.

Tilmelding til Kate Bay danielsen.kate@gmail.com senest 1. april

Pris: 125 kr. Med i prisen er lækker mad, kaffe og kage. Øl, vand og vin kan købes til fornuftige priser.