lagKnap 20 % af midlerne fra årets første runde i den nationale Landdistriktspulje går til tre projekter i MidtNordvestsjælland.

”Fantastisk med så stor opbakning til lokale projekter, der kan skabe udvikling, vækst
og liv i vores område”, siger formand Flemming E. Larsen, LAG Midt-Nordvestsjælland.

Det er ikke gode idéer og engagerede lokale kræfter, der mangler i de danske landdistrikter, det slår Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen fast efter offentliggørelsen af de første 17 forsøgsprojekter, der får tilsammen 4.314.000 kr. fra Landdistriktspuljen. Midlerne er nationale danske midler, og puljen administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet. Tre af de 17 støttede projekter er hjemmehørende i Midt-Nordvestsjælland.

Lokale, stedbundne ressourcer og engagerede ildsjæle til fælles
De tre projekter vil alle sætte skub i en positiv udvikling af iværksætteri, turisme og bosætningsattraktivitet med udgangspunkt i de mange unikke natur- og kulturarvsressourcer området rummer. Det menneskelige engagement og virkelyst er ligeledes bærende for projekterne, som alle involvere både borgere, lokale
erhvervsdrivende, foreninger m.v. De tre projekter er:

Egnsunikke produkter og services fra Naturpark Åmosen
Projektet vil udnytte brandet Danmarks første naturpark til at produktudvikle og skabe øget afsætning. Dels ved at opbygge netværk af og understøtte videndeling mellem områdets producenter, dels ved at udvikle og implementere en certificeringsordning, og ved at initiere to koncepter om hhv. besøgsgårde og vildt.

Turlandet Tuse Næs 1 – etablering af friluftsaktiviter for lokale og besøgende
Ideen er at skabe friluftsaktiviteter som cykel- og vandreruter, æblerovsruten, kajakruten samt fotosafari og lystfiskersafari på Tuse Næs. Målet er at øge tilgangen af turister, sommerhusgæster og borgere til Tuse Næs. Består af 8 arbejdspakker. Fx en administrationspakke med ansvar for projektstart og -afslutning samt tværgående koordinering. Derudover er det arbejdspakker med fx ansvar for udarbejdelse af kort, cykling i turlandet Tuse Næs, Æblerovsruten, fiskesafari m.m.

Velkommen i Baghaven
Ved at knytte borgere, erhvervsdrivende, foreninger, institutioner og kommuner sammen i arbejdet for, at områdets besøgs- og bosætningsattraktivitet synliggøres og øges, vil LAG Midt-Nordvestsjælland trække flere besøgende til området. Konkret skal der udvikles pakkeløsninger til turisterne, udvikles oplevelser langs Istidsruten gennem de fem kommuner, og etableres af stærkt netværk imellem lokalbefolkningen og turisme-aktørerne. Nye innovationsmetoder skal også afprøves og erfaringer med at beskytte, udvikle og fremvise den lokale kulturarv skal indhentes fra samarbejdspartnere i Skotland.

Medfinansiering fra LAG Midt-Nordvestsjælland til alle tre projekter
De tre projekter er alle medfinansieret af LAG Midt-Nordvestsjælland. Det er der en helt naturlig forklaring på, idet formålet med hhv. LAG-midlerne og midlerne i Landdistriktspuljen har mange fællesnævnere.